Pages

11 Dec 2010

Op i røg.

Vel hjemme fra en intens arbejdsuge i Basel, står den idag på røgbekæmpelse og julehygge, og hvad har det med hinanden at gøre? Tja - forklaring følger.

Vi har en pejs (med indsats) som hver dag beriger os med hygge og varme. For et par dagen siden viste den sig fra den mindre heldige side - ikke noget med ild - men noget med røg.

Pejsen bliver tændt om morgenen (som sædvanligt) og en ekstra knude lægges på (som vi gør så tit) inden familien drager af til skole og arbejde. Denne dag glemmer vi bare at slukke for ventilationen på badeværelserne.
Nu er det meget kraftige "møller" vi har, så de effektivt kan sikre at fugten fra morgenbadet hurtigt forsvinder. Men når alle døre og vinduer er lukkede kan luften kun trækkes ind hvor der er hul ud, og det er så gennem pejsen og skorstenen. Hele dagen flyttes der luft og med luften røg! Det var en noget forskrækket dreng, der kom hjem fra skole og hele huset lugtede af en brandtomt - heldigvis uden flammer.

Nu står den på jævnlige lange udluftninger, rengøring og vask. Alle døre og vinduer står på vid gab og vi går rundt med sutsko, uldsokker og tykke sweatre og vasker og pjasker. Det er allerede blevet meget bedre, men røglugten sidder her stadig. Den skal nok forsvinde - det er vi sikre på.

Jeg samler mod og energi - en kop kaffe og en pind - og så igang med kost og spand. Derefter står den på julepyntning af allerbedste slags.
Vi skal nok få en dejlig dag - trods alt.

No comments:

Post a Comment