Pages

21 Jan 2011

Fantastisk Fredag

Ja, fredag er fantastisk. Den bedste dag på hele ugen.
Jeg er hjemme, og bare det løfter humørbarometret adskillige grader. At være en del af morgenrutinerne: havregrød, madpakker, tandbørstning ja selv jagten på forsvundne huer og handsker bliver en sand fornøjelse. Jeg følger børnene i børnehave og i skolen. De vinker, glade og forventningsfulde til en dejlig dag med kammeraterne og med visheden om at deres Mor allerede henter dem igen kl. 14.

Jeg har løbet en tur, en lille tur i adstadigt tempo, men jeg gjorde det. Vasketøjsbunke nr. 2 rumler i vaskemaskinen, badeværelser og køkken er skinnende og støvsugeren har suget rester af håndbold-chips op fra stuen.
Nu nydes bedriften i fulde drag med kaffe og de sidste brunkager, som faktisk smager rigtig godt her efter en lille måneds pause, blogning og derefter læsestof hjembragt fra flyturen.


Det er i sandhed en fantastisk fredag.
Hvad med dig, hvordan ser din fredag ud?

No comments:

Post a Comment