Pages

17 Feb 2011

Blog lad

Der er gået nogle dage siden sidste indlæg her på bloggen. Jeg ved ikke om I andre har det sådan af og til; men jeg havde pludselig ikke lyst til at skrive. Synes måske ikke der var noget særligt at berette, og når jeg surfede rundt på andre dejlige blogs, hvor jeg normalt suger til mig af inspiration, blev min egen inaktivitet sat i relief og blev bare alt for tydelig.
Måske er det helt almindeligt at have en lad periode en gang imellem. En periode, hvor man fokuserer sin energi indad og ikke har lyst til at dele ud, jeg ved det ikke; men sådan har det lige været for mig. Samtidig har jeg også været banketræt med influenzalignende symptomer, hvilket afgjort også har spillet ind.

Har du også oplevet sådanne "lade" perioder, og hvorfor mon de opstår?

Nå, men lysten begynder lige så stille at vende tilbage - og så har jeg en jakke liggende til tørre ude på badeværelsesgulvet - I skal nok få vidunderet at se - SNART.

Nu vil jeg lave en kop varm te, sætte mig i sofahjørnet med et strikketøj og vente på at Svigermor og børnene bliver færdige med pandekagerne. Det er ikke vinterferie for ingenting.


3 comments:

  1. Orkke ja - det er vist såre menneskeligt, men ofte går der ikke så længe, så overmandes jeg igen af blog-lyst.

    ReplyDelete
  2. Ja det kender jeg alt for godt. I perioder kan man finde på noget nyt, der lige skal deles med jer. I andre perioder synes jeg ikke rigtig, at der er noget at dele ud. Det skal jo også være lysten der driver værket. :o)

    God aften.

    Kh Randi♥

    ReplyDelete
  3. Tak for kommentarerne SIgrid og Randi. Dejligt at vide jeg ikke er den eneste.

    ReplyDelete