Pages

27 Apr 2011

Det var anstrengelserne værd

I dag nyder vi frugten af gårsdagens arbejde. Havemøblerne får terrassen til at se beboelig ud igen, og den første kop kaffe ER nydt med duften af nybehandlet træ kildrende i næsen.
De lilla drømme, som kom i jorden i efteråret, står nu smukt og giver kontrast til de gule påskeliljer. I sandhed en god drøm, der gik i opfyldelse.

I går så havemøblerne sådan ud. På rad og række fik træet nyt liv og møblerne blev som nye.



Terrasserne er rensede for resterne af efterårets blade og nu kan vi rigtig nyde Løjtnantshjerterne som har overlevet vinteren i en garanteret gennemfrosset krukke.


Jeg er hjemme i denne uge - ingen rejseaktivitet - så jeg nyder en tidlig eftermiddag med hovedet snurrende med idéer, tanker og planer. Snuden er rettet mod solen og hænderne beskæftiget med garn af den blødeste slags. Et nyt strikketøj er kommet på pindene. I skal nok få det (og afsluttede projekter) at se senere.

Jeg kan LIGE nå en kop og en pind mere inden risene skal sættes over.
Hej så længe. 

No comments:

Post a Comment