Pages

7 Apr 2011

Laufen am Rhein

Ja, man bliver lidt international af at bevæge sig i en multinational by som Basel. Engelsk taler vi selvfølgelig mest, men jeg får også brugt mine tyskkundskaber. Fransk hører vi også rigtig meget - det er jeg så ikke så god til.

Det internationale har sneget sig ind i indlæggets overskrift. Jeg vil vise jer et par indtryk fra min nys afsluttede løbetur langs Rhinen.



Siden sidste uge er ALTING blevet grønt. Magnoliaens smukke blomsterblade ligger nu i dynger under træerne. Mælkebøtter lyser gult i græsset og syrerne står med spæde lyslilla blomster. Folk går i luftige hvide gevandter med bare skuldre og de bare tæer jubler over at være blevet lukket ud af strømper og sko.

Så støvlerne er med på deres sidste tur. I næste uge afløses de af sko og måske der kan snige sig en lille sandal i kufferten.



Billederne er taget med mobilen; og selvom kvaliteten lever op til dogme-kriterierne håber jeg at sommerstemningen når helt op nord på.

Nu er det tid til et hurtigt bad, og så ud at finde en plads i aftensolen til en bid aftensmad.
Nyd resten af onsdagen. 


2 comments:

  1. Uh. Hvor ser det dejligt ud. Christian og jeg starter til orienteringsløb i morgen. Så må vi se, om Rude Skov kan leve op til Rhinen...? Den er i hvert fald nok ikke helt så grøn, men måske med anemoner.

    Dejligt skal det nok blive.

    God tur hjem i morgen.

    ReplyDelete