Pages

11 Apr 2011

Weekendtræk

Jeg er ligesom ikke blevet færdig med at holde weekend. Der er så mange ting jeg gerne vil gøre, så mange projekter jeg både vil sætte i søen - og sejle i havn. Weekenden har været skøn og jeg ville ønske den kunne vare ved.
Her til morgen har jeg krampagtigt holdt fast i den, vil ikke give slip. Børn og mand er ude af døren - og inden bordet råber alt for højt for at blive ryddet - tilsniger jeg mig 1 ekstra times weekend med et nyt hækletøj. Rundt og rundt går det med ægte retrogarn i det skønneste bløde superwash uld. Det går derudaf med en nyfunden kærlighed for Clover hæklenålen. Skønt med skønt på - og ikke til at stoppe igen.



Nu har jeg overgivet mig til arbejdsuge. De første mails er besvaret og jeg lægger an til den store planlægningsøvelse og de sidste forberedelser inden det igen går mod Basel. Hækletøjet kommer med på tur i denne uge.

Fuld af krudt, gå-på-mod og med en anelse irritation over at tiden ikke rækker til alt det jeg gerne vil,  sender jeg lidt af energien videre ud til  jer. Rigtig god mandag.

2 comments:

  1. Det ser dejligt ud - har selv kikket på den nål der - burde nok købe den snart.
    Skønt retro garn og gad vide hvad dette ender med. Men dejligt ser det ud.

    x

    margit fra

    creative tail

    ReplyDelete
  2. Du vil ikke fortryde - Clover hæklenålen er skøn at arbejde med - og du skal nok få det færdige hækleprojekt at se.

    ReplyDelete