Pages

27 May 2012

På loftet

Sad der ikke nogen nisse. Han er sikkert draget til sin sommer residens og venter på vinterens komme.
I stedet fandt vi andre glemte skatte. Nogle er tiden løbet fra mens andre stadig opfylder skattekriteriet og vækker gode minder.

Til sidste kategori hører denne Isagertrøje. Den fik adskillige beundrede kommentarer med på vejen, mens den blev strikket til forelæsninger på farmaceutstudiet. Strikket på pinde nr 2,5 og med mønsterskift på hver pind, tog den en rum tid at gøre færdig.

Nå nej færdig er den aldrig blevet. Halsen blev for løs og trøjens facon passer mig ikke længere. Den er strikket i det fineste Isager uldgarn i meget smukke lyse farver, og jeg husker stadig, da jeg købte garnet hos Uldstedet i Fiolstræde efter flere besøg for endelig at bestemme mig.


Nu er spørgsmålet bare: Hvad gør jeg ved dette uafsluttede projekt?

Skal jeg trævle op og strikke en mere tidsvarende cardigan version eller forære/sælge til en anden der kan få noget godt ud af det.

Eller måske noget helt tredje. Hvad synes du?

8 comments:

  1. Hvor er den smuk :)og hvor har du bare strikket meget læredom ind i den.

    Hvis den skal noget, skal den trevles op og strikkes til noget der passer dig.

    Kh. Lis

    ReplyDelete
  2. Jeg synes også, at du selv skal genbruge det smukke og dejlige garn.

    ReplyDelete
  3. hej Jane
    jeg tror jeg stemmer som de andre ..
    Selv om den nærmest er færdigstrikket (måske nogle kan lide løs hals? ), er det noget rigtig lækkert garn. Og som Lis siger: der er strkket megen lærdom ind i det ;o)
    Havde selv engang en UFO Isagermodel, som jeg forærede væk til optrævling - det har jeg fortrudt mange gange siden. Men det var lige da jeg holdt en mangeårig strikkepause, og garnet bare lå der. Så belært af egen erfaring siger jeg : trævl op + genbrug :o)
    Og så håber jeg din nakke har fået det bedre ? det var da en værre omgang ..
    hilsen Mona

    ReplyDelete
  4. Kære Lis, Kirsten og Mona.
    Jeg følger jeres råd og trævler op. Det andet (det ene var allerede monteret) ærme er omdannet til fine uld kugler. Det tager lidt tid når der er to tråde og hæftninger hele tiden. Hvad jeg skal strikke i stedet for ved jeg ikke endnu.

    ReplyDelete
  5. NÅ, så kommer jeg for sent med min kommentar....;0)
    Jeg har selv i tidernes morgen strikket denne skønne og tidskrævende sweater til min - dengang - halvstore søn.
    Halsen strikkede jeg i rib og bukkede den ind, så den blev blød og dobbelt og dermed også fulgte udskæringen fint.
    Det var bare det, jeg ville ha´ anbefalet dig.....;0)
    Rigtig god fornøjelse med projektet.
    Kh. Lene.

    ReplyDelete
    Replies
    1. Frøken Larsen. Tak for dit forslag. Et rigtigt godt et af slagsen. Jeg kan godt forestille mig at det blev fint med en ribkant i halsen. Der er bare flere ting i vejen - for lang og for firkantet i faconen, så selv en ny hals ville ikke få mig i trøjen. Men tak for dit indspil og fortsat god aften.

      Delete
  6. Hej

    sjovt, men jeg kunne aldrig finde på at trævle det kæmpe arbejde op.
    Jeg sidder her og tænker at halsen skal helt klart laves om.
    Men i stedet for sweater, sidder jeg og tænker om den ikke kan laves om til en lang trøje/cardigan. Klippe den op fortil og strikke blå både for- og halskant.

    Jeg er spændt på hvordan du løser dit "problem"

    god dag, Stine:))

    ReplyDelete
    Replies
    1. Rigtig god ide. Jeg overvejer muligheden.

      Delete