Pages

20 Jun 2012

Bare kald mig skør

Ja, du må gerne kalde mig skør.
Mit garnlager skal jo i containeren, men luges ud, det skulle der nu. Frisk og frejdigt går jeg igang, bare for ca. 15 min inde i aktionen at falde over dette farvekompleks i tyk lækker uld.



"Det skal da ikke bare ligge der" tænkte jeg, og væk var oprydningsiveren. Den afløstes af en larmende hækletrang.  Ganske upraktisk, når der er 8 dage til flyttemændene ryder bulen.
Nå, men hækletrangen vandt - hækle"kæppen" i gang og efter et par timers vriden rundt, havde jeg mig endnu et uldent slag at tage om skuldrene en kølig sommeraften.



"Jamen, kære kone, der er jo ikke kolde sommeraftner i Australien"  "Nej, overbeviste jeg mig selv hurtigt om, der er jo kølige vinteraftner, hvor et tykt uldsjal vil være dejligt". Om ikke andet kan jeg putte det i kufferten når vi engang skal hjem til Jul.

Men se da bare de smukke farvekombinationer. Jeg blev helt glad i låget af følge deres skiften og nyde de vekslende harmonier.



Resultatet blev da meget godt. Fint holdt sammen med et hårspænde og vanskelig at fotografere sig selv, men meningen er vist ikke til at tage fejl af. Vil da sagtens kunne bruges over skuldrene med lyse sommerklæder under.




21 masker slået op og hæklet i kæder af 3 luftmasker - indtil der ikke var mere garn. Garnet hedder Point5 - farve Colourway fra Colinette.

Det var så den oprydning. I dag må jeg videre. God onsdag til jer alle.

4 comments:

  1. Lækker lækker slag, og mon ikke vi alle kender den"larmende" trang, hé, hé:-) hvor er det spændende, jeres rejse, og forberedelserne - håber du hænger på med din blog- Og pøj pøj med sammenpakning - der kunne jo dukke flere gode sager frem af gemmerne:-)

    ReplyDelete
    Replies
    1. Tak Charlotte, og ja det holder hårdt med den der oprydning. Jeg bliver hele tiden distraheret. Bloggen fortsætter og får et tilført internationalt indspil.

      Delete
  2. Det resultat blev endda rigtig godt !
    og mon ikke også man kan finde kølighed i Australien ?
    hører at helt nede sydpå - eller inde i midten - der skulle der nok kunne blive en anelse køligt. ;o)
    Er det ikke Milano garn i øvrigt ?
    har selv strikket et par jakker og en poncho af den engang - dog ikke i denne smukke farvekombination.
    hilsen Mona

    ReplyDelete
    Replies
    1. Jo, lidt kølighed finder jeg sikkert. Garnet hedder Point5, farve Colourway, fra Colinette. Garnet eksisterer, men ikke lige præcis denne farvekombi.

      Delete