Pages

11 Jun 2012

En lille hemmelighed

Så gik der sørme endnu en weekend. Som sædvanligt alt for hurtigt.
Man skulle tro, vi stod begravede i flyttekasser, men det gør vi faktisk ikke - det har vi folk til!  Spøg til side, om 3 uger kommer der et par velvoksne flyttefolk og pakker alt vores happengut sammen.

Der skal dog stadig ryddes op og ryddes ud - også i kommoden med stof. Et lille indhug i kommoden blev det til. En savnet og tiltrængt aftale med symaskinen udviklede sig til en gave som jeg længe har villet lave.

En gave, som tak for lån. Den bliver sendt afsted én af de nærmeste dage og indtil den er vel ankommet hos modtageren må du nøjes med et lille sneak-peak.


Weekenden vrides til sidste dråbe med en enkelt lyserød pind og lidt bold i tv i selskab med ældstesønnen. Resten af huset er allerede gået til ro. Snart bliver det min tur. 

Håber du har haft en fantastisk weekend og velkommen til en ny uge. 

2 comments:

  1. Spændt på hvad der åbenbarer sig ..
    uha - det må være spændende sådan at skulle flytte så langt om så kort tid. for pokker da !
    :o)
    hilsen Mona

    ReplyDelete
  2. Den ser spændende ud din hemlighed :)

    ReplyDelete