Pages

28 Jun 2012

Solen titter frem


Skyerne er lettet så solen titter frem, både solen på himlen og den indeni.

I går blev alle 276 enheder pakket i containeren. Alle vores ting er møjsommeligt pakket i papir og puttet i kasser. Vores møbler er skilt ad til det ukendelige og det som ikke kunne skilles, er plastret ind i bøljepap og tape.


Vores sofa pakket ind til det ukendelige
Vi har været meget tilfredse med processen. Overtatoverede, hensynsfulde og effektive unge mænd har vandret rundt i vores hjem. Det har været fascinerende at se, hvordan professionelle flyttefolk arbejder og hvor grundigt alting pakkes ind, noteres og pakkes. Vores egne tidligere improviserede flytninger (som vi ellers synes, vi har gjort ganske godt) med ukorrente potteplanter, lamper, borde og stole i en 3x34 tåler ingen sammenligning. 


Nu er containeren plomberet og har allerede påbegyndt sin lange rejse. Vi glæder os til at se "Evergreen" med indhold igen om ca. 8 uger, på den anden side af jordkloden.


Det var så det praktiske – noget andet er det følelsesmæssige aspekt i sådan en nedpakning. Det har været underligt at gå rundt som en fremmed i sit hjem, uden rigtigt at kunne foretage sig noget og bare overlade kontrollen og ansvaret til andre. Et dejligt hjem gennem 10 år. Et sted hvor vi som familie har udhviklet os og følt os rigtig godt tilpas. Det var derfor med vemod at vi vinkede farvel til containeren, da den trillede ned af villavejen i går eftermiddag. Bagefter var jeg (og andre) fuldstændig flade – følelsesmæssigt udmattede og klar til at smide i seng kl. 21.

Når nu der ikke var andre steder at snuppe en lille lur, kan køkkenbordet bruges.
Det var i hvert fald renere end gulvet. 
Men i dag titter solen frem. Nu er der kun OS i væggene og huset er gået fra at være vores hjem til at være en kær kendt addresse med mange gode minder. Med lukningnen af containeren er det som om, at vi også er på vej videre. Det er OK.

Den nye stemning har jeg idag fejret med en løbetur og en tur hos frisøren. Jeg blevet ½ kg hår lettere i toppen og en smækker-lækker fornemmelse har indsneget sig.  Den smager jeg lidt på – og synes den smager godt.

Må din solskinsdag også smage dig.  

2 comments:

  1. Det må altså være en rigtig underlig fornemmelse ..
    men rigtig spændende !
    og det bliver spændende når den grønne container dukker op på den anden side af kloden.
    hold da op !
    hvornår rejser I selv afsted ?
    hilsen Mona

    ReplyDelete
    Replies
    1. Vi flyver den 11. Juli. I mellemtiden er bi på rundtur hos familien i Jylland.
      Og ja, det er en underlig fornemmelse, men også godt at vi nu er nået så langt. Tak for dine hyggelige og flittige kommentarer. Dem sætter jeg meget pris på. God fredag til dig.

      Delete