Pages

6 Aug 2012

Grå cardigan med 3 ærmer

Så blev det tredje ærme færdigt, trøjen monteret, enderne hæftede og knapperne syet i.

Den lækreste lysegrå cardigan i den dejligste omslutter min krop. Den er tilpas let, tilpas i faconen og tilpas varm. Hel idéel til en vinterdag i Australien, hvor solen godt nok er fremme, men hvor vinden er kølig og berettiger en uldtrøje.


Jeg er begejstret - intet mindre. Både for processen og ikke mindst for resultatet. Den let ribstrikkede struktur giver en tætsiddende (uden at være stram) og figurnær model, med snoningsmønster som ekstra taljemarkerende detalje. Jeg ligner en million - intet mindre.

Jeg startede for en måneds tid siden, og havde regnet med at jeg blev færdig i løbet af vores mange timer i luften mellem Danmark og Australien; men sådan skulle det ikke gå - ikke en eneste pind fik jeg strikket, men derimod sovet et fornuftigt antal timer.
Sidenhen har jeg hygget mig i sofahjørnet, set OL eller hørt lydbog, og det dejlige grå (g)uld er løbet mellem fingrene. Det har været dejligt.




Forsøgte at strikke begge ærmer på én gang; men det blev totalt "kluddermor" af tråender og wirer der ville vikle sig den forkerte vej. Da der også skulle strikkes snoning i ribben - lige i overgangen mellem ærme 1 og ærme 2 opgav jeg. Det må blive en anden gang - med helt almindelig rib. Så sikrer jeg også at ærmerne bliver ens og jeg undgår ærme nummer 3.

Nu går jeg lidt omkring vaskemaskinen som katte om den varme grød - tør jeg at putte trøjen i en ny ukendt maskine - dog med uldprogram?


Faktaboks: 
Opskrift: Lang jakke fra Sandnes Garn, Hæfte 1009 model 21, størrelse M
Garn: Højlandsuld fra Garnudsalg, farve rullesten. Jeg tror jeg har brugt 3-400 gram - men jeg ved det ikke.
Pinde: 3,5

Godt og Skidt: Kun godt. Velskrevet og gennemarbejdet opskrift. Trøjen er strikket frem og tilbage, ærmerne med magic loop. Jeg har fulgt opskriften med untagelse af at have forlænget midterstykket mellem snoninger i taljen og ærmegab. Ellers var det blevet en empire model.
Ærmerne passer til det let figurtætte design. Jeg er glad for jeg lagde et par ekstra masker til i vidden.

En absolut favorit!!!

9 comments:

  1. hvor er den bare blevet smuk.
    Det er meget vellykket med mønsteret der forandrer sig op over trøjen.
    Jeg kan fint fornemme hvad du mener med at ligne en million :o)
    tillykke med den.
    Kan du se det danske OL ? (tv over nettet) eller er det mon den australske udgave, der løber over skærmen ?
    hilsen Mona

    ReplyDelete
    Replies
    1. Tak Mona. Jeg er også meget begejstret for de forskellige mønstre. Med hensyn til OL ser vi flest australske atleter. Prøvede at se håndbold via pc; men det er ikke muligt at se DR NU i udlandet, så ikke noget direkte TV. Jeg følger dog danske nyheder og ved at det går OK med den danske medaljehøst.

      Delete
  2. Den ser flot ud. Glæder mig til at se den med indhold :-) Så tror jeg nemlig, den virkelig kommer til sin ret.

    ReplyDelete
    Replies
    1. Jeg skal se om jeg kan få en lille fotograf på banen, så du kan se den med indhold.

      Delete
  3. Wauw den er blevet flot ... Og så passer det jo så fint med at det erinyer hos jer
    Knus

    ReplyDelete
  4. Ja den er da virkelig blevet lækker. Jeg er vild med farven, den passer bare til alt. Jeg ville ønske, at jeg var så dygtig til at strikke.

    Kh Mette

    ReplyDelete
  5. Hvor er en super flot og sikke en skøn farve. Dejligt det lykkes at få ærmerne færdig. Det er bare skønt at du kan bruge den nu

    ReplyDelete
  6. Nøj hvor er den bare blevet flot. Skønt mønster og i højlandsuld fra garnudsalg er det et hit, for jeg har også strikket en med deres garn og ved hvor lækkert det er.

    Kh. Lis

    ReplyDelete
  7. Maianne: Tak. Den passer perfekt til en Australsk vinter - både ude og inde.
    Trilemus: Jeg er også superglad for farven - lige mig. Trøjen ser mere vanskelig ud end den er at strikke. Det er mest ret og vrang masker.
    Merete: Tusind tak. Heldigvis tog det ekstra ærme ikke så lang tid og den har boet på mig siden den blev syet sammen.
    Lis: Et absolut hit. Jeg er begejstret for ulden, garnets "tykkelse" og det melerede i farven. Trøjen er dejlig nu og bliver garanteret endnu blødere når den bliver vasket (når jeg tør).

    ReplyDelete