Når alvorlig sygdom rammer familien, føler jeg virkelig afstanden mellem Australien og det nordlige Europa. Hvad stiller man op med informationen om sygdom og vanskelige tider for familien så langt væk. Hvordan kan man trøste dem - og sig selv.
Sådan har det været på det sidste, og jeg hvad jeg har kunnet gøre er at sende en masse positive tanker ud i verdensrummet samt brugt de elektroniske medier til oftere og tættere "samtale". Begge dele har hjulpet mig med at bearbejde rastløsheden, ked-af-det-heden og tomheden. Livet går videre, og det går heldigvis fremad. Vi holder den elektroniske kontakt og endnu flere positive tanker om hurtig og fuldstændig helbredelse sendes afsted.
When illness hits the family, I really feel the distance from Australia to the northern Europe. What to do with the information of hospitalization and difficult times for family that far away? How to comfort them and myself?
Well, I have sent a lot of positive thoughts in the direction of the people needing them and communicated more frequently via the available channels. Both have helped in coping with the feeling of restlessness, sadness and emptiness Life moves on and we keep the close online contact and think even more positive thoughts.
What do you do, when loved ones far away experience difficulties and challenges?
Pyh, bare ikke nemt, uanset Skype og andre elektroniske muligheder, så vil man stå magtesløs tilbage godt der er bedring undervejs, godt du trods alt holder hovedet oppe og benene ned, jeg har desværre ikke noget godt råd, håber der er andre som har, for sjovt kan det umuligt være
ReplyDeleteDet er rigtig svært at være langt væk, når nogle, man holder af, ikke har det godt. I dag er der heldigvis Skype, som gør det muligt at være tæt på en anden måde.
ReplyDeleteTanker herfra...
Gitte: Nej det er ikke nemt, men efter at have bearbejdet chokket er jeg der, hvor jeg tænker over hvordan jeg passer på mig selv. En sådan begivenhed får mig til at tænke over min egen sundhedstilstand (eller mangel på samme).
ReplyDeleteKarina: Tak for tanker. Heldigvis går det bedre, og patienten er udskrevet og kan fortsætte forløbet hjemme. En meget stor lettelse.