Pages

14 Dec 2010

Lucia dag

13. december fejres med  hvide kjoler, lys og sang. De største børn i børnehaven har igennem den sidste måned øvet og øvet sig på Luciasangen.
Igennem huset gik de med lys og glade sangstemmer, så morgenmørket jages væk, mens vi forældre og søskende drikker kaffe og spiser luciaboller og nyder lyden og synet af børnenes glæde.
Asger sang højt og stolt, den sang han så flittigt har øvet, og hvis man kiggede godt efter, ville man flere steder (inkl. hos mig) se en tåre i øjenkrogen.
En magisk stund.

Asgers store Lucia dag. 

Storebror Anders, gik også Luciaoptog i dag. Hele skolen er samlet i gymnastiksalen og da lyset blev slukket og pigerne efterfulgt af drengene tonede frem blev alle opmærksomt stille.
Luciapigerne går først efterfulgt af drengene

En fyldt gymnastiksal på Kajerødskolen
Efter Lucia procession blev adventslysene tændt - og tænk jer - MIN søn var den ene af duoen der sang det tredje lys' vers - helt alene. De to drenge alene overfor deres 400 skolekammerater!!!
Min søn (t.h.) synger for skolen.
For dælen hvor var det bare flot gjort.
Stolt, ja det kan du tro jeg er. Tænk at han har mod til at stå og synge for hele skolen. Godt gået, Anders.

2 comments:

  1. Ja, det var en rigtig hyggelig dag. To stolte drenge ligger nu og sover.

    ReplyDelete