Pages

14 Dec 2010

Rejsegilde

Kagehuset er pyntet og bygget.



Megen koncentration, litervis af glasur og kun en enkel skade i taget skulle der til og vores debut som husbyggere er fuldendt.



Husets beboere Hr og Fru Honningkage nyder udsigten; mens "netto" hunden holder julegrisen ved selskab.

Skulle du have lyst til at gøre huset efter kommer der lige en opskrift og nogle husmål.

Honningkagehus:
550g Hvedemel
200 g honning
150 g brun farin
150 g smør
1 æg
2 spsk fintrevet appelsinskal
1 tsk. stødt ingefær
2 tsk kanel
½ tsk st. nellike
2 tsk natron


  1. Smelt honning, farin og smør sammen i en gryde.
  2. De øvrige ingredienser, undtagen æg og med, røres i. Massen afkøles til den er lunken. 
  3. Æg og mel røres i, og dejen æltes sammen. Dejen hviler mindst 1 døgn i køleskab.
  4. Dejen rulles ud i ca ½ cm tykkelse og skæres til hus eller udstikkes med kageforme. 
Bagetid: Ca. 5-8 min. 200gr forvarmet ovn (varmluft 180gr)

Honningkagehus dele:
2 x front ca. 20x10 cm
2 x tag ca. 7x22cm
2 x gavl ca. 10x20, hvor hjørner skæres af, så der er ca 6 cm fra tagets spids til fronten øverste kant (er det til at forstå?)

Når byggedelene er kolde pyntes de med glasur og huset limes sammen med sprøjteglasur. 

God fornøjelse. 

No comments:

Post a Comment