Pages

20 May 2011

Så er jeg klar- eller næsten da

Arbejdsdagen er slut, indkøb er gjort og den første portion vasketøj er sat over. Kjolen bæres med bare ben, kaffen er frisk i koppen og jeg sidder og nyder eftermiddagssolen på terrassen.

Mindstemanden - iført sommerbeklædning hopper fra gyngen, datteren kluklér (altså klukkende latter og ikke noget med ler ;0)) over Isas stepz (noget med en pige der danser) på computeren, og ældstesønnen er draget af til håndbold. Helt almindelig hverdag - og så alligevel ikke.

I morgen har vi jo fri. Vi har ingen planer - ser vejret an. Måske en cykeltur med frokosten i cykelkurven eller en tur til København. Det må vi stemme om ved morgenbordet i morgen; men jeg stemmer og tror på det første.

Vi er klar - eller næsten da - holder lige en lille pause inden den står på aftensmad og hvedebagning. Måske bliver pausen længere end lille. Fridagsstemningen har indfundet sig. Det er ikke så ringe endda.

Topnydning til dig derude.



3 comments:

  1. Ja, det er dejligt med en ekstra fridag ;)
    Håber i kommer til at nyde den.

    Yt

    ReplyDelete
  2. Uhmmmm, hvor lyder det bare skønt, håber ikke arbejdet med hvederne og maden var for hårdt, fornemmede tydeligt at der var gearet ned til absolut minimums forbrug af energi ;o)
    Vi har heller ikke noget vi SKAL nå her i Bededagsferien, vi skal bare VÆRE og hygge os, præcis som jer.

    Ha' en rigtig dejlig aften.

    de kærligste hilsner
    Jill

    ReplyDelete
  3. I sandhed en dejlig dag. Håber jeres har været lige sådan.
    Jane

    ReplyDelete