6 Dec 2010

2. Søndag i advent

Dejlig søndag har det været. En dag med adventsgaver fra nissen, kagebagning, fodbold og hyggelig samtale.


Her i huset kommer nissen på besøg hver søndag. Ungernes hjemmesko står linet op ved terassedøren og på forunderlig vis er de om morgenen fyldt med gaver. Idag var det sportsundertøj til Anders og Astrid og lego riddertårn til Asger. Sådanne dage er det let at komme ud af fjerene.

Asger og jeg havde en aftale med dejen fra igår. Den skulle omdannes til byggeelementer til honningkagehus. I bedste ingeniørstil er højder, bredder og vinkler skåret ud , og Asger sørgede for at huset også får beboere i form af kagemænd og koner med grise, hjerter og stjerner. Alt er nu bagt (og nogle af beboerne spist) i morgen står den på bemaling og rejsegilde.



Fodbold af allerskønneste slags er det også blevet til. Hold da op hvor er sådan nogle 11-12 årige drenge gode til at læse spillet og bruge hinanden. Aldeles overleget med en målscore på 24-8 vandt poderne dagens turneringskampe. Det var fantastisk at se på.

Anders med gul trøje
Dagen slutter med lys glögg, spaghetti bolognese af allerbedste slags og godt selskab, som det er alt for længe siden vi har set.
Nu er det bare at trække den sidste hygge ud af en dejlig dag og ellers krybe til køjs med et smil om munden.

2 comments:

  1. Sikke en dejlig søndag :)
    Jeg glæder mig til at se jeres hus, når I er færdige med det sjoveste: pynt og bygning af det.

    ReplyDelete
  2. Jeg blev inspireret af dit hus og et uimodståeligt pres fra yngstemanden. Glæder mig også til at pynte og samle - har ikke prøvet det før.

    ReplyDelete