20 Mar 2011

Bytte og Genbrugsfund

Se da lige hvad jeg hapsede i den lokale genbrugsbutik!! Det er ikke min sædvanlige stil udi stoffer; men påvirkningen fra blogland og stærk, og da dette stykke stof lå i rodekassen og lyste mod mig, måtte det med hjem til samlingen. Neonpink, orange og limegrøn i skøn forening og så til den formidable sum af 10,-


Udover at gå en tur i gågaden indeholder en normal lørdag besøg på biblioteket. Tænk i dag var det "bytte håndarbejde dag" hvor man kan lægge det håndarbejde der bare ikke kommer videre og tage det der måtte inspirere. Stoffer, halvfærdige strikketrøjer, mønstre og bladudklip lå der og fristede.
Endnu et par skatte kom i kurven hjem.

Flere stykker stof bla denne herlighed som helt sikkert har været et gardin foran et vindue eller en hylde.



Jeg har broderigarn og stof liggende i kreaskufferne, og i bunken af bladudklip lå flere originale retro broderimønstre. Ægte autentiske retro fra 60' - 70'er blade. Se bare disse skønheder.




Hvad bytte og genbrugsfundene skal bruges til har jeg ikke bestemt mig for endnu - nogle ideér?

Aftenen byder på familie film fra sofaen, og et par pinde eller to. Hyg jer derude.

No comments:

Post a Comment