23 Jan 2012

Klip, luk ind og fold ud

Mærkelige ord til en overskrift, men det beskriver i brede træk hvad jeg har syslet med i weekenden.
Den første tredjedel af min julegave. En langtidsholdbar én af slagsen. En julegave som jeg helt sikker to glæde af nu og i kreative timer fremover.

Papir, pap, saks og lineal har været mellem fingrene og ord  som ringning, ærmegabsdybde, nakkebredde, hoftehøjde, bryst-og taljeindsnit er blevet en del af min begrebsverden.
Måske du kan gætte hvad jeg har lavet?



Rigtigt gættet. Jeg har været på tilskæringskursus. 



Vi har arbejdet med små karton modeller i 1/4 størrelse. Udfra en helt enkelt grundform har vi klippet op, sat sammen og flyttet indsnit i den helt store stil. Med legens nysgerrighed (og efter nøje instruktioner) er indsnit klippet og og spredt ud til ukendelighed, men samlet igen til fascinerende kreation. 


Sidst men ikke mindst har jeg nu et kjole mønster efter egne mål. Tegnet op fra blankt papir og 1/4 størrelse.
Min lektie er så at lave det igen - i fuld størrelse - og sy det op i stout til endelig tilretning om 14 dage.


Mit hoved er fyldt med nye indtryk. Idéer til hvordan man kan lave alle mulige mere eller mindre avancerede ting. Planen går dog i første omgang på en smuk enkel hverdagskjole.
I skal nok få lov til at følge med.

Nu vil jeg bare ønsker jer alle en rigtig god ny uge, og byde velkommen til nye læsere der er kommet til på det sidste. Tak til alle fordi I har lyst til at læse om mine små projekter.

No comments:

Post a Comment