I'm in love

... with my umbrella.

So tired of the cheap (and even not so cheap) umbrellas turning inside out with the slightest wind, that I on one of our last pouring days went into a local shop to buy myself a new umbrella so I could walk home without getting souking wet.

I found this amazing umbrella. Its extraordinary in it self, but I just love the story behind it.

A young Belgian technical design student was, like me, so irritated with inside out umbrellas that he dedicated his Master thesis project to design an umbrella that kept you dry and could withstand the winds.
With aerodynamic calculations and several wind tunnel try outs he had his umbrella.

Now I also have one, and I just love my senz. I love its looks, and how stable and reliable it is in the rain. When when walking under its roof, I feel proud. Proud of the story, proud of its design, proud of its strong and robust constructions.

Take a look at the senz homepage. It's quit amazing what it's been exposed to.

This is not a sponsored post. It's just my personal enthusiasm of an awesome umbrella.

......med min paraply.

Jeg var så træt af hvordan mine billige (og ikke så billige) paraplyer altid vender vrangen ud ved det mindste vindstød, at jeg en af de seneste regnfulde dage gik omkring en lokal "ting-ting" butik for at købe mig en ny ordentlig parpaply, så jeg kunne komme tørskoet hjem. 

Jeg faldt over denne fantastiske paraply. Bare faconen er fantastisk, men historien bag paraplyen er endnu mere betagende. 
En ung belgisk design studerende var så træt af den evindelige venden vrangen ud, at han besluttede at tilegne sit afgangsprojekt til at nytænke paraplyen og skabe den ultimative storm (og regn-) bestandige paraply. 
Adskillige aerodynamiske beregninger og vindtunnel tests senere havde han sin prototype på senz paraplyen. 

Nu har jeg også en, og jeg er tilnærmelsesvis forelsket i den. Det er med en stor portion stolthed at den bliver vist frem i det regntunge gadebillede. Jeg er stolt over historien, jeg er stolt over det gedigne håndværk og solide materialer, og jeg er imponeret over hvor godt den klarer angribende regndråber og vindstød. Tænk at være så glad for en ting - men det er jeg altså. 

Tag et kig på senz hjemmesiden. Der er nogle ret fantastiske videoer af vilde tests. 
Dette er IKKE et sponsoreret indlæg. Det er en umidelbar gengivelse af min udelte begejstring. 

On the road

350 km den ene vej - for at hente min nye lille bil, og for at se lidt af Australien udenfor Sydney, for at strikke og drikke kaffe, for at nyde eftermiddagen i Port Maquarie ( et strand sommer paradis, specielt når solen skinner, hvilket den så ikke gør i dag ) og så selvfølgelig at nyde 350 km hjemtur i min splinternye Golf.

Strand så langt øjet rækker 

Hvis det ikke havde været fordi vejret i dag både var vådt og koldt  havde vi kastet os i bøljerne / Too bad the weather did not make us go swimming. 

Lilla  uldstrik på forsædet / new knitting in lovely purple wool

Vores nu to sølvfarvede køretøjer / Our two silver grey cars enjoying eachothers company. 

PS: Jeg kan berolige urolige læsere med at patienten fra sidste indlæg har det bedre, og at hospitalssengen er skiftet ud med den hjemlige sofa og træning under kyndig vejledning.

A day trip 350 km one way and 350 km back to pick-up my new car - and to see some Australia outside Sydney, to enjoy the afternoon in Port Maquarie (well the cold and rainy weather only allowed for a short visit to view the beach, not to take a swim, as planned), to knit and drink coffee, and finally to enjoy the drive back to Sydney in my brand new car.

For information the patient mentioned in the previous post is recovering, and is back home. 

Knit reading

Mens jeg stadig havde lange dage for mig selv, og kunne sidde på terassen og nyde en dejlig solbeskinnet forårsdag, læste og strikkede jeg en hel del. Normalt lytter jeg til lydbøger, hvilket stadigt er at foretrække; men jeg har besluttet mig for at læse alle Karin Slaughter bøger på engelsk, og har derfor udskiftet lydbogen med en bog af papir.

Jeg havde dog et mindre problem. Der var ikke hænder nok. Hænder til at strikke og hænder til at holde bogen.

Problemet er løst med denne fikse anordning. En skråpude omsvunget med elastiksnørre - og vupti en bogholder :-) med den rette vinkel og ekstra "hænder" til at holde bogen.
Anordningen er en kær ven, når fødderne smækkes op på en ekstra stol på terasen eller i sofaen, når vi kryber indenfor i ly for regn og torden.

While I still had long days sitting at the deck enjoying a sunny spring day, I practiced to read while knitting. Normally I listen to audio books, which I still prefer, but having the plan of reading all of Karin  Slaughter books in English I decided to exchange the audio book with a book in paper. 

I had the problem though of not having enough hands. Hands to knit and hands to hold the book.

Problem solved with this smart "invention" of mine. A wedge-shaped bolster was mounted with two elastic bands and I got the right angle for reading and the extra hands to hold the book open. 

A wonderful companion with me feet up and knitting in my "real" hands. 

Min Mormors klodser

Min kære Mormor lavede ALTID håndarbejde. Hækling var den store hobby, men at strikke, sy og trykke var også på hendes repertoire.

Som barn lavede jeg og min lillebror julegaver hos Mormor. En November weekend i hendes lille køkken med radioen kørende og med stofmaling, duppesvampe og klodser indenfor rækkevidde.
Alt var forberedt. Voksdug på bordet og stoffer klippet og sømmet, klar til juletræstæppe, juledug eller mellemlægsservietter. Vi kunne bare gå igang med de fascinerende klodser. Først et under"tryk" med hvidt, så stoffet blev mættet med farve. Derefter et over"tryk" i farve - mest rødt og grønt.



Der var klodser med dansende nisser, stjerner, kranse, juletræer og hjerter. Det var min Morfars værk. Han skar dem så fint efter at motivet var nøje udvalgt af min Mormor.

Sådan var det i rigtig mange år. Altid at lave julegaver hos Mormor. Det sjove er, at de ting vi lavede dengang stadig bliver taget frem ved juletid, hos min Mor og hos mine ældre søskende. Det er da bare tophyggeligt.

Nu er det jo ikke ligefrem juletid, men jeg har haft klodserne fremme. En hel flyttekasse fyldt med de lækreste godterier for en krea-pige som mig. Udover klodser med jule motiver, er der også påskefigurer og de grafiske mønstre, som jeg holder meget af.

Om de skal med til Australien - you bet - sådan en skat med både mange kære minder og mange nye muligheder, holder jeg fast i.

Med minderige billeder fra Mormors køkken på nethinden, og smagen af øllebrød og rugbrødsmadder med smør og honning (som det kun var lov at spise hos Mormor) i mundvigene, vil jeg glædes over weekendens komme. Den vil også give minder - i fremtiden.

Kurve

Når man rejser til Australien er der flere ting, man ikke må have med. De er fuldstændig paniske over at få jordrester ind. Derfor har vi vasket alle vores sko og støvler, og inden containeren pakkes spuler vi enkelte egenede krukker og vores cykler.

En anden ting, der ikke kan gå med er kurvemateriale. Ærgeligt at jeg ikke kan få alle mine hyggelige kurve med. De er nøge udvalgte, nogle har jeg selv udvalgt andre har jeg fået foræret.

De fleste  er nu tømte og nogle er kommet i pension hos venner og familie. Andre er sat til salg.

Disse 4 lækre  kurve (33x43x15) kan du få fingre i. Vi brugte dem i vores puslebord, og da det ikke længere var aktuelt, kom de på børneværelser og har huset barbieting, legoklodser og tegnegraj. 

Jeg kan lige se dem i et krearum et sted. Fyldt med garn, stof og andet krea grej. De passer perfekt ind i en roel med 30 cm dybe hylder eller ypperligt under et sy/klippebord. 

De kan blive dine for den minimale sum af 120,- (og lidt porto hvis de skal sendes). 

Læg en kommentar og send mig en besked med din adresse til jane@ballenet.dk, hvis du er interesseret. 

Nyd resterne af dagen. 

Øvelse gør mester

Så er jeg blevet den glade ejer af mit helt eget krydsnøgle apparat.

Regnede med at det var til låns, men nu er det altså blevet en fast del af mit strikke/garn udstyr.

Straks kaster jeg mig over en cone af smuk lys pistacie købt hos Garnufsalg i den spæde start.
Rundt og rundt går det og de vundne nøgler ser mere og mere rigtige ud for hvert nøgle der smutter af apparatet.
Det er sjovt og øvelse gør mester.

Nøglerne vejes og der noteres detaljer. Detaljenotering smitter til de andre rester. Jeg frydes over at der nu er kontrol over denne del af lageret.

Næste spørgsmål er så, hvad resterne skal omdannes til. De små portioner kan blive små sjaler/tørklæder. Pistacien kalder på et større projekt. Jeg tænker noget cardigan værk. Hvad tænker du?

Overspringshandlingen kan ikke trækkes længere og jeg må videre med mere "seriøse" gøremål. Nyd eftermiddagen derude.

Tid til at jule

Efter nogle hektiske og lange dage i det tyske, har det idag været muligt at tage en kort dag.

Der er gjort klar til en dejlig weekend, hvor alt det julede er i centrum. Når det er blever 1. søndag i advent accepterer selv manden i huset at huset inde og ude kommer i Juledragt. Det er ikke noget vi overdriver, men et par lyskæder ude og ekstra dimserier inde sætter stemningen.

Som det tydeligt fremgår af årets advents"kranse" holder jeg mest af det enkle rene udtryk. Nemt, hurtigt og smukt - i mine øjne.

Et adventsfad over brændeovnen.

Min Mormors adventskrans kun tilføjet hvide lys og sløjfer i tykt gråt uldgarn

Lørdag står den på juleklip med venner, hvor reglerne er enkle: Ingen Juleøl uden mindst 1 stk flettet hjerte. Jeg er spændt på, hvor mange af de herrelige i selskabet, der hurtigt er at finde i garagen - uden hjerte (altså det flettede). Jeg glæder mig som et lille barn. Elsker at sidde om bordet med saks glimmer og papir - kreere, blive inspireret og kreere igen.

Nu trænger jeg til en lille morfar og så står den på de første jule kreationer - julesokker til ungerne.

Rigtig god fredag eftermiddag og aften.

I dag flager vi for

MIG!!
Ja, endnu en fødselsdag - nummer 43 - nydes i fulde drag.

Jeg er blevet vækket med fødselsdagssang, flag, morgenmad og en masse kram. Jeg ved at børnene stille blev hvisket vågne op og er stået ud af sengen uden vrøvl, fulde af forventning til den overraskelse og glæde de skal give. En dejlig tanke ;o)

På sengekanten fik jeg denne gave. Smukt pakket ind i rigeligt papir af forventningsfulde 5-årige hænder. En skøn tegning af hele familien. "Se lige der, Mor. Hårfarverne er rigtige". Ja, der er både lyst, mørkt og kort strittende hår, som så fint afspejler virkeligheden.

På køkkengulvet ventede en stor kasse. Hvad kan det mon være? et akvarium? et kaninbur?

Nej - denne maskinpark skal nu lette bage-, snitte-, piske-, blende-aktiviteterne her i huset. En fuldvoksen fætter på 1500W med solide kroge og en STOR skål. Man skulle tro der skal laves mad til en hel børnehave!
Uhh, hvor jeg glæder mig. Der må laves nybagte boller til i eftermiddag. Så kan jeg sidde med en kop kaffe og en pind, mens vidunderet gør arbejdet for mig.

Nu er det så bare at hele køkkenet skal ormarrangeres for at få plads til maskinen (det gik let nok) og til alt udstyret - det fylder en hel del.

Det kan ikke blive andet end en smuk og skøn solbeskinnet mandag - Nyd dagen!