Showing posts with label award. Show all posts
Showing posts with label award. Show all posts

27 Jan 2011

Award nummer to

Den anden skønne award kommer fra Lene med bloggen Livet som sådan. En skøn blog med mange gode idéer til indretning fuld af hjemlig hygge og charme med håndgjorte løsninger og nips. Lene har lige syet nogle fantastiske puder til den sorte sofa.

Tak for påskønnelsen, Lene, som skrev i award begrundelsen at hun er helt vild med min jakke. Det er jeg også, og det skrider alt for langsomt frem med at få den færdig. Sølle 15 cm strik blev det til på bilturene til og fra vestjylland i sidste weekend; men jeg kommer igen, bare vent.


Tre ting om mig (ja, nu har jeg jo lige skrevet 8 ting, så det begynder jo at være småt med emner)
  1. Jeg har lavet gymnastik hele mit liv - startede som 4 årig på puslingehold og indtil april sidste år. De seneste 5 år har jeg undervist et hold skønne "voksne piger" (sådan ca samme alder som jeg selv) her i Birkerød. Gymna-karrieren står pt på stand-by pga arbejdslivet; men jeg savner holdet, musikken og bevægelsen.
  2. Jeg elsker at synge, og ville synge i kor, hvis tiden tillod det (eller der pludselig var 40 timer i døgnet)
  3. Favoritdrinken er en gin & tonic, ikke særligt opfindsomt, men bare super rart en sen fredag eftermiddag når Anette (min krea-veninde) kommer forbi. 
Jeg er MEGET beæret over at have modtaget awarden; men vælger ikke at sende den videre. Håber I bærer over med mig. Om ikke andet ved I en lille smule mere om mig. 

Slutteligt takker jeg mange gange for de kommentarer der ligger på indslaget En lille kommentar. Dem er jeg meget glad for og jeg ser frem til at høre endnu mere fra jer.

Så klokken er 21:20 - 10 minutter til jeg har lovet mig selv at gå i seng.  

Awards - også til mig

Tænk, jeg er også blevet beæret med en award -eller rettere sagt 2. Det er de første awards jeg har fået, så jeg føler mig meget beæret.

Den første award har jeg fået fra fra Pia Louise med "hvis din hest er død, så stå af" - skønt navn i øvrigt.

Med denne award følger forpligtelsen til at fortælle 8 ting om mig selv. For nogle vil det være velkendt for andre vil det være nyt.

Nå, men allerførst så for at tilfredsstille Pia Louise's nysgerrighed (og sikkert andre med hende) vil jeg starte i arbejdslivet.

  1. Jeg er i Basel 3 dage om ugen fordi jeg arbejder som konsulent for en medicinalvirksomhed her. Vi hjælper dem med at optimere arbejdsgange og IT-systemer indenfor klinisk afprøvning. Jeg har rollen som change manager, hvilket betyder at jeg løser opgaven med at planlægge og koordinere kommunikations- og træningsaktiviteter på tværs af 5 projekter.
  2. Hotel aftnerne bruger jeg på at skype med familien, blogge, høre lydbog (er lige blevet færdig med "Flaskepost fra P" af Jussi Adler Olsen) og strikke - p.t er det Topstykket der er med på tur (og så lige arbejde lid, hvis der er en overhængende deadline der skal nåes)
  3. Jeg har brug for alenetid for at samle energi.
  4. Jeg er en ko til at komme i seng om aftenen. Det betyder at jeg er konstant træt - men NU skal det være slut! I aften går jeg i seng senest 21:30
  5. Jeg piller og bider fingre - desværre, og vil gerne have tips til hvordan jeg kan få smukke velplejede hænder og negle.
  6. Jeg har en gang afleveret en jakke i en genbrugsbutik - og så gå ned og købe den igen en uge senere for 100,-
  7. Jeg er blevet bedre til at omdanne mine ellers talrige store forventninger, idéer og planer, til handling, bla pga af bloggen.
  8. Som barn var jeg panisk angst for hunde - og dyr i det hele taget - selv sommerfugle.


Det er dejligt at blive valgt ud og påskønnet, og det sætter jeg stor pris på. Jeg vil gerne være med på legen med at dele informationer om mig selv (hvem vil ikke gerne stå i rampelyset); men har besluttet ikke at sende awarden videre.