13 Aug 2012

En slags jubilæum

For en måned siden stod vi trætte og skæve i kroppen af flere døgns flyvetur og ventede med spænding på at komme igennem den strenge autstralske grænsekontrol. Vi havde intet at frygte. Alt gik nemt og smertefrit. Efter 20 minutter var vi igennem og Australien havde fået en flok nye indbyggere.

En stor taxa med plads til vores familie på 5 og vores 8 kufferter gav os den første tur og de første indtryk af byen. Måske var det jetlag, men jeg var umiddelbart ikke begejstret for hvad jeg så. En rodet affære langs med hovedfærdselsåren gennem byen. Jeg blev dog lidt mildere stemt med turen over Harbour Bridge og det første glimt af Opera Huset. Så var vi her altså.


Vores midlertidige bopæl var koldt (som i rigtig koldt) og det var først da min kære mand et par dage inde i vores australiens eventyr rensede filtret i airconditionen at der kom ordentlig varme. Indrømmet, der var dage, eller nærmere aftner, hvor jeg bare ville kaste håndklædet i ringen og skynde mig hjem til vores dejlige hus i Danmark. Jeg synes her var koldt, alt var dyrt og halvdårligt, fuglene sang underligt,  ja alt var bare helt forkert.

Nu, efter en måned er jeg ikke så ked af det mere. Jeg nærmer mig tilfreds. Fuglene er hyggelige, der er OK mad at få, jeg har siddet hele dage i "vintersolen" med strikke- eller hækletøj i hænderne, og hver dag (bortset fra i weekenden) smiler solen til os, når vi åbner øjnene om morgenen. Det er da til at blive glad i låget af.


Ungerne er glade. De trives i deres skoler. De har lys i øjnene og de fortæller begejstrede om deres dag. Jo, den første frustration er afløst af noget som må kaldes en tilfreds og god hverdag.

En hverdag, hvor jeg har dagen hjemme mens familien er i skole og på arbejde. En hverdag, der levner tid til vanvittige tæppeprojekter. En hverdag, der byder på lektielæsning omkring spisebordet og lektielæsning og forberedelse af sunde æble/kanel muffins til morgendagens hjemkundskabstime.

Æble-kanel muffins - med lidt mindre mel og lidt mere bagepulver er de perfekte. 

På denne jubilæumsdag, kan vi se tilbage til de første dages frustration og overmandende fremmedfølelse med forståelse og overbærenhed. For hver dag der går glider vi lige så stille ind på hverdagens trygge spor. Det er godt.

8 comments:

  1. Hej Jane
    Er det allerede en måned siden ?
    Det er da gået hurtigt - som i rigtig hurtigt - med at faldet til. :o)
    kan godt lige forstå den med det bævende hjerte - for det var et stort skridt at tage. Og ikke så sært fuglene sang lidt underligt i starten.
    Dejligt det er sådan en tilfreds hverdag, der har indfundet sig .
    Hilsen Mona

    ReplyDelete
    Replies
    1. Ja det er vildt ikke? allerede en måned - og stadig kun en måned. Jeg synes, vi har været her længe.

      Delete
  2. Det er en rar følelse, at føle man er ved at falde til.
    Nu har jeg ikke fulgt med her så længe, så jeg spørger lige :o) Hvor lang tid skal I være der?
    God dag/nat, eller hvad det nu er hos jer.

    ReplyDelete
    Replies
    1. Hej Sonnie. Tak for din kommentar.
      Vi har solgt hus og bil, og er flyttet til Sydney "permanent" - eller i hvert fald til vi gerne vil hjem igen. Min mand har fået job hernede og vi valgte at flytte hele vores liv til den anden side af kloden. Til info er vi 8 timer foran jer i DK.

      Delete
    2. Hold da op hvor spændende, sikke en beslutning.
      Hatten af for jeres mod.

      Delete
  3. Kære Jane

    Hvor er det bare dejligt at læse, at I er faldet SÅ godt til og så hurtigt. Jeg håber for dig, at der lynsnart er job til dig også, så I har/kan få styr på de sidste ender.

    Stort knus til jer alle 5.

    Anette

    ReplyDelete
  4. Hvor er det godt å høre at du og resten av gjengen er så pass fornøyd etter 1 måned. Fascinerende har det vært å følge prosessen så langt, og spennende blir det videre også. Slutter meg til de andre som kommenterer på det motet dere har vist ved å ta steget (eller rettere flyet) å flytte til Australia. Krysser fingrene for at det snart blir jobb på deg også, og at dere finner et hus dere kan være fornøyd med.
    Stor klem!
    Lone

    ReplyDelete
  5. Jeg kan godt forstå at omvæltninger så store, kan blive så frustrerende at håndklæder ligger lige for at kaste.
    Det er nu dejligt at læse, at der er ændringer på vej, at eventyret lukkes op, og det for alvor bliver spændende :)

    ReplyDelete