Sådan startede en helt almindelig torsdag her hos os.
Fantastiske rustikke boller, der er nemme at bage og som passer ind i en ellers tætpakket hverdag.
Det er nu engang nemmere at stå op, når der dufter af kaffe og nybagt brød (og solen skinner ind ad vinduet).
Opskriften finder du her. Der bliver 3 plader skønne boller.
KOLDHÆVEDE BOLLER
30g gær
1,2 l koldt vand
900 g hvedemel
300 g grove havregryn
300 g groft mel (ex. grahamsmel, groft spelt mel, eller fuldkornshvedemel)
2 spsk salt
2 tsk sukker el honning
saft af 1 citron
evt. revede gulerødder, squash, sesamfrø, solsikkekerner, rosiner, hørfrø etc.
Gæren opløses i lidt af vandet. Tilsæt de øvrige indgredienser og resten af vandet og rør sammen. Ingen fingre - dejen bliver blød.
Sæt dejen tildækket i køleskab natten over.
Næste morgen: Tænd ovnen 190 grader (varmluft). Sæt dejen i "boller" med to skeer på bagepapir. Lad boller stå til ovnen er varm. Bag i ca. 25 min (23 min passer i vores ovn). Velegnet til frysning.
Velbekomme.
Jeg savnede til gengæld min kaffe... :-)
ReplyDeleteHej Anette
ReplyDeleteDu skal få en behørig erstatning.
Jeg fik dejlige formiddagsboller. Det var mere end dejligt!
ReplyDeleteJeg "faldt" tilfældigt over din side og måtte lige kikke hvad der var - og så så denne opskrift, de ser meget lækre ud, det dem må jeg prøve. Fin side i øvrigt. Mvh. Tina
ReplyDeleteTak for kommentaren og rosen. Jeg håber du bliver lige så begejstret som vi er her i huset.
ReplyDelete