14 Oct 2010

Grydeklar

... det er lige hvad jeg er.
Ikke en gang en eneste pind bliver det til idag. Nye indtryk, opgaver og arbejde fra 8 til 19:30 - så er man bare sulten og hovedet snurrer.

I dag blev aftensulten stillet på en hyggelig tapas restaurent. Bruschetta, ost, pølse, oliven, dadler i baconsvøb, bæksprutter, rejer med hvidløg, makrel, små kødspyd dejligt krydret med korianderfrø, aubergine rullet om ost og med en creme brulé som det søde punktum.
Den del af konsulent-rejse-livet er ikke så tosset.

""Det klarede du da fint, sådan en første dag". Tak, chef.

Nu kan jeg sove roligt og lade batterierne op til en ny spnøndende og udfordrende dag.

2 comments:

  1. Åh dog. Ikke en eneste pind... Så håber jeg da, at du fik sovet godt på dit brædt af en seng i stedet.

    Jeg havde din søde søn i røret i går aftes. Han ville lige være sikker på, at han og Albert skulle lege i eftermiddag. Efter at være blevet beroliget på det punkt, ville han lige tale med Albert.

    "Hvad ville Asger?" spurgte jeg bagefter. "Han ville bare vide, hvad jeg havde fået til aftensmad i dag og i går, og hvad jeg skulle have i morgen". Nogle super samtaler de har, de unge mennesker. :-)

    God 2. dag på jobbet!

    ReplyDelete
  2. Lyder hyggeligt.
    Lige nu sidder jeg faktisk "på mit brædt" med labtop og strikketøj.
    Træt er jeg men strikke en pind - det må jeg gøre i dag.

    ReplyDelete