21 Apr 2011

Påske i Nordjylland

Påskeferiens afslappede næsten "sommerstemning" har for længst indfundet sig.


Det har været en sej dag, men efter et par velvoksne grillpølser i varme hotdogbrød med det hele og der til rødvin i højstilkede glas, er vi klar. Klar til nogle dejlige dage med plads til samvær, god mad, grin, lange samtaler, en løbetur i ny og næ, gå tur ved Vesterhavet og masser af sol på kinder, hænder og bryst.

Nålefiltede påskeæg. 
Det er præcist det jeg ser frem til. Nu skal der lige laves en værtindegave, og i morgen vender Volvoen kølerhjelmen nordpå. Nærmere bestemt til Vestbjerg (ved Ålborg, hvis nogen skulle være i tvivl ;o)).

Har du gode forslag til, hvor vi kan finde Krea-oplevelser omkring Ålborg i Påsken?

I ønskes alle en skøn solbeskinnet og nydelsesfuld Påske.

Jane.

2 comments:

  1. Selvfølgelig ved jeg hvor Vestbjerg ligger. Bor 10 minutters kørsel derfra, i Aabybro.
    Ved ikke om der er noget kreativt i form af et arrangement. Men jeg ved at garnbutikken i Saltum (ud mod vesterhavet) har lagersalg og et godt udsalg på lørdag.
    Tror butikken hedder "Bindestuen", men er ikke helt sikker.

    ReplyDelete
  2. Hvor morsomt, Lene. Godt indspark med lagersalg på lørdag. det kan jo passende kombineres med en tur til Vesterhavet.
    Rigtig god Påske til dig og dine.

    ReplyDelete