18 Jul 2012

Todays achievements

Ja, jeg begynder allerede at blive halvt engelsksproget :-)
Vi har udrettet store ting i dag.

Vi har fået Medicare card, som er den australske pendant til det danske sygesikringsbevis. Godt at have det på plads, for vi afleverede det kendte danske gule kort, da vi rejste og er så nu optaget i det australske system, heldigvis uden besvær og uden at skulle gøre brug af den midlertidige forsikring vi har tegnet.



Vi har fået australske mobiltelefon numre. En operation planlagt til ca 10 minutter, men som viste sig at være noget mere kompliceret. For at oprette en mobiltelefon skal man opgive det tidligere mobilnummer (altså australsk) eller et fastnet nummer. Vi har ingen af delene. Efter næsten en times papirskrivning, etableringsforsøg og halvhjertet vejledning lykkedes det dog at oprette lokale numre. Vi sidder dog tilbage med en fornemmelse af uoverskuelighed og en tvivl om vi valgte den bedste løsning. Nå det kan heldigvis laves om når vi er blevet klogere. 

På besøg på biblioteket i Hornsby(bydel nord for Sydney) måtte jeg lige dokumentere dette til jer. Knit In 2012 - en invitation til en gang om måneden at komme og strikke tæpper af de garnbidrag, der er kommet ind. Et dejligt tiltag, men nok ikke noget jeg kommer til at deltage i. Tæppestrikning er ikke lige min kop te (ikke lige nu i hvert fald).



I lange skygger inden solen går ned ca. 17:30 besøgte vi Manly Beach. Brusende bølger, board surf skole og unger der i kådhed smider sko og strømper og falder for fristelsen til at stikke tæerne i vandet og blive overraskede over bølger der løber længere ind på stranden end forventet, med deraf følgende våde bukser.



Den sidste "major achievement" er mig som chauffør i venstre kørende bil!! For dælen, det kræver koncentration at køre i den "forkerte" side af vejen; men det gik rigtig fint, og kun få gange tog jeg vinduesviskeren i stedet for blinklyset. Det lykkedes at komme både ud og hjem uden tudende båthorn og skrammer på bilen. Bagsædet klappede begejstret og jeg er svært tilfreds med mig selv.

En meget koncentreret mig på sin debut som "venstre kørsels chauffør"

11 comments:

  1. Dejligt at høre at I tager stille og roligt fat på jeres nye liv. Mon ikke at man kan snyde lidt til Knit In - og bare være der og lære nogle at kende? Og hatten af for venstrekørsel - det kræver sit.

    ReplyDelete
    Replies
    1. Du har sikkert ret med knit in. Jeg har dog også spottet et par ravelry grupper, som jeg vil tjekke ud, til rette tid.

      Delete
  2. Goshhhhh, hvor er det næsten ikke til at holde ud og se billeder og læse med, jeg savner godt nok Australien og ikke mindst min yndlingsby over alle yndlingsbyer Sydney.
    Fik tårer i øjnene da jeg så billederne fra Operahuset, og de andre... lov mig at du på et tidspunkt ligger lidt billeder på fra Darling Harbour, hvor har jeg siddet der meget og nydt tiden der bare gik forbi :o)
    Jeg er trofast følger og som jeg tidligere har skrevet så må du ikke blive overrasket, hvis jeg pludselig banker på jeres dør ;o)
    Har selv boet i Baulkham Hills i 3 måneder, også en forstad til Sydney.

    Håber I nyder livet alle mand, selvom det er hårdt arbejde at finde sig til rette med alle de nye ting.

    Lots og love
    Jill :o)

    ReplyDelete
    Replies
    1. Kære Jill.
      Dejligt at mærke din begejstring. De første dage var jeg noget skeptisk, men er lige så stille begyndt at begejstres. Darling Harbour er et skønt sted. Vi sad "på kanten" af havnen og spiste aldeles dyre pizza og wrap. Helt sikkert et sted vi skal besøge igen, og så lover jeg at tage blog egnede billeder.

      Du skal være SÅ velkommen, hvis du - alene eller sammen med børnene - forvilder dig til den anden side af jorden.

      Delete
  3. hej Jane
    Du ser godt nok koncentreret ud !
    men hvem ville ikke det hvis man skulle køre i venstre side ? ;o)
    Spændende at udforske jeres nye land. Hvad pokker gør man første gang man skal have en telefon i Australien ? for selv indfødte australiere får vel også telefon for første gang ? - ikke kun jer immigranter :o)
    Det lyder også rigtig lækkert med frugt(citrus) træerne i haven, som du skrev om igår. Sådan nogle rutiner kunne jeg også hurtigt få indført (og I er lovligt undskyldt med de omvendte tidszoner)
    hilsen Mona

    ReplyDelete
    Replies
    1. Kære Mona
      Jeg venstrekørsel krævede min fulde opmærksomhed, men så længe der var en bil foran at følge, gik det faktisk meget nemt.
      Australierne bruger deres "land line" telefon nummer, når de skal oprette mobiler.
      Vores sene morgener kan lade sig gøre, fordi vi stadig holder ferie. Når heverdagen melder sig, bliver det selvfølgelig anderledes.

      Delete
  4. Hold da op venstre kørsel. Det ser godt nok meget dejligt ud der ned, skønt i har ferie til at falde lidt til i.

    ReplyDelete
  5. Hvor ser du sej ud, kørende i venstre side, pyy godt gået. Jeg kan godt forstå at bagsædet klappede da turen var slut.

    Skal lige igang med at up-dates nu hvor jeg er kommet hjem fra ferie, så glæde mig til at læse flere indlæg fra Down under.

    Kh. Lis

    ReplyDelete
  6. Jeg har haft en mindre blogpause og læser først dine indlæg nu.
    Puha, sikke en mavepumper og et par tårer :)
    Fuld respekt herfra for at I gør det tager springet og oplevelserne!
    Det lyder alt sammen rigtig spændende! Jeg glæder mig til at følge med fremover.
    Og venstrekørsel - hold da op. Godt gået, så er det virkelig med at holde tungen lige i munden. Du må vente lidt med at skråle med til radioen :)

    ReplyDelete
    Replies
    1. Velkommen tilbage. Dejligt med kommentarer. Ja, det har vaeret noget af en mavepuster, men tingene begynder lige saa stille at normalisere sig. Pludseligt er det ikke ALT der er nyt, men vi goer og ser genkendeligheden. Det er godt.
      Radioen ved jeg end ikke hvordan man taender. Den forbliver slukket et stykke tid endnu.

      Delete
  7. Nu begoender du at vaere rigtig udlandsdansker. Saa laerer man at stave paa en helt anden maade ;-P

    Kunne I ikke have optaget den der fjern-undervisning i slipse-binderi?
    Det må have været kanon-morsomt :)

    Håber I når en længere tur ind i landet, og oplever et helt andet Australien, med langt mellem naboerne!

    ReplyDelete