Det blev lige til 16 timer hjemme, så sad jeg i lufthavnen igen.
Lige lidt hårdt, skal jeg hilse at sige; men heldigvis fik jeg sovet en del på vej hjem fra Chicago, så jetlag i svær grad er forløbigt krøbet udenom mig.
Timerne hjemme gav masser af kram og børn der ville sidde tæt. Moderen sagde ikke nej - hun nød det mindst lige så meget som ungerne.
På torsdag vender jeg næsen hjemad, og forventningens glæde over den kommende weekends absolut-ikke-noget-i-kalenderen og bare-være-sammen planer stiger for hver dag. Uh - hvor bliver det dejligt.
Nu tager jeg én dag af gangen, og begraver hoved og fingre i arbejde - så går tiden hurtigst.
Det er og bliver rigtig, at ude er godt men hjemme er bedre !. Sådan en weekend er nogen gange en af de bedste :-)
ReplyDeleteJa, og jeg trænger til en af de langsomme weekender.
ReplyDelete