14 Nov 2011

Krea åndehuller

De heftige arbejdsuger er forbigående sat på lavere blus. Deadline er udsat til efter Nytår, så pludselig fik jeg en weekend forærende.

Lørdag formiddag så sådan ud for mig, mens mindstemanden sammen med 49 andre 6-årige fodboldpoder, stormede rundt i hallen med en fodbold ved fødderne.



I dag har alle 3 unger været på besøg hos legekammerater, og manden er stadig på den anden side af Atlanten, så jeg havde en eftermiddag helt for mig selv.
Hvad tror I den blev brugt til?
Rigtigt gættet. Symaskinen er blevet motioneret. Den har snurret lystigt derudaf, mens Ken Follets 1300-tals historie (Uendelige Verden) har lydt i mine ører. For dælen en god dag.

2 mobilboliger ligger klar til at blive pakket ind som del af en julegave, for som Anders siger "De skal have noget mere, ellers bliver de skuffede". OK, en hjemmesyet mobilbolig, endda med broderi er måske ikke det fedeste for en teenager at åbne Juleaften. Jeg sørger for en tillægsgave.


Idéen til broderet QR kode har jeg afluret hos Mette b; men oprindelsen står Broderi Moderne for. Jeg har længe puslet med tanken om at lade en kode indgå i en drenget mobilbolig. Tanke er omsat til handling; men tvivlen om hvorvidt min begejstring deles af andre har naget mig. Det hjælp heldigvis lidt da Anders udbrød: "Den er sej!"

Hvad synes du? Går det an, eller er det bare for kikset?

Mobilboligerne er syet efter anvisning i bogen "Hånd i Hanke" af Anne-Pia Godske Rasmussen. Designet er lavet en lille smule om. Klappen er forstørret og syet i ét med selve "kroppen". Der er tilføjet en lomme, så der er plads til øredutter og pc-ledning. Side sømmene vender "den forkerte" vej; men jeg synes ikke det gør noget. Det giver en god facon, og trævlekanter er lukket inde.

En skøn weekend går på held, i morgen kommer manden hjem igen. Vi glæder os allesammen.

2 comments:

  1. Super at få et fridage foræret ;)
    De er meget fine de mobilhuse,
    super seje og flot lavet.

    Yt.

    ReplyDelete
  2. Tak Yt. Dagene blev nydt i fulde drag. Jeg er glad for at du deler mit "seje" synspunkt.

    ReplyDelete