Som barn brød jeg mig ikke meget om denne jord-frugt; men i dag er jeg meget begejstret. Selleri kommer i salat, i brød, i ovn og selvfølgelig i supper. Denne blide sellerisuppe er en absolut favorit.
Mild sellerisuppe med rød peber og bacon |
Cremet mild og med et drys reven citronskal og ristede peberfrugt terninger, dertil godt brød og kold danskvand i glasset. Uhm.
Rigtig god til en kølig efterårsaften. Prøv selv.
Mild Sellerisuppe (4 personer)
1 selleri ( ca 500g)
1 løg
2 fed hvidløg
7-10 dl hønsebouillon
100 g flødeost naturel
1 tsk tørret estragon (tørret basilikum og timian fungerer også)
Skal og saft af ½-1 citron
1 rød peberfrugt
1spsk olie
Godt brød
Skær skrællen af selleri knolden med en kniv. Gem lidt af toppens små skud til grønt drys.
Skær selleri i tern. Pil og hak løg og hvidløg. Kog grøntsagerne møre i bouillonen ca. 30 minutter.
Blend det hele. Kog suppen op igen og pisk flødeosten i til den smelter. Suppens tykkelse kan justeres med vand eller mere bouillon. Smag til med salt, peber evt. estragon og citronsaft. Gå efter en mild smag
Skær peberfrugten i tern og rist dem hurtigt på panden. Bland med revet citronskal og hakket selleritop (eller persille). Drys det på suppen ved servering.
Velbekomme.
Tak - den låner jeg lige, den lyder rigtig lækker på en kold efterårsaften.
ReplyDeleteKære Sigrid. Du skal være så velkommen. Tror du bliver begejstret - og varm.
ReplyDeleteGod aften.