Spindelvævsfint garn i sammensmedede lænker som danner det fineste mønster. Åhh hun er så fin!
Jeg ved at svømme over af begejstring. Det blev præcist den smukke, lette og fine trøje, som jeg ønskede. Bare 74 gram vejer hun, fin og samtidig varm, lige til at byde med til en festlig lejlighed.
Det var med nogen bekymring, at jeg kastede mig ud i hulmøster med fint kidmohair garn. Tidligere erfaring har været af den uheldige slags, men denne gang er det gået over al forventning. Hver omgang er med nyt mønster og det stiller krav til opmærksomhed. Samtidig gør det også strikningen spændende og der har været aftener, der har udviklet sig til sene forestillinger, fordi jeg LIGE skulle strikke den næste omgang også.
Det har ganske enkelt været en helt igennem fantastisk strikkeoplevelse. Jeg er klar til straks at invitere Cecilia 2 på pindene, men vil nok alligevel lave et andet projekt først.
Faktaboks
Opskrift: Cecilia str. M fra bogen "mere feminin strik" af Lene Holme Samsøe. Strikket med enkelt tråd
Garn: Superkid (50% Kid Mohair, 50% Nylon) farve 28. 74g (3 nøgler)
Pinde: 3½ og 4½ KnitPro rundpinde i træ
Godt og Skidt: Så absolut kun godt. Et helt lille kunstværk, som både var fantastisk at strikke og er skøn at bære. Jeg er begejstret.
En fin bort i ærmekanten |
Cecilia blev præsenteret for kreaklubben her i aften. Hun fik mange roser med på vejen. Nu er damerne gået, opvaskemaskinen kører og jeg skal se dyner.
Den ble helt nydelig! Fnugglett og skjønn! Jeg står på venteliste på biblioteket for å få boken, men det er mange måneders ventetid. Når jeg får den, skal denne vurderes for strikk. Flott arbeid! :)
ReplyDeleteHej VIbeke.
DeleteTak. Der er rigtig mange flotte modeller i bogen. Hvis du ikke kan acceptere ventetiden, er det en bog, der er værd at investere i.
Uhmmm, hvor er den blevet skøn, godt du valgte at strikke med én tråd
ReplyDeleteHvor er den blevet flot. Dejligt at ende med fuld tilfredshed over et stykke strik der er lagt mange timers arbejde i...
ReplyDeleteGod weekend :)
Lydert: Tak, ja den er virkelig skøn, og jeg er meget tilfreds med at jeg lyttede til jeres råd og strikkede med én tråd.
ReplyDeleteCitronmoster: Tak. Det har været en meget stor fornøjelse at strikke Cecilia. Nu ved jeg faktisk ikke helt, hvad jeg skal kaste mig over.
God weekend, til dig også.
Den er bare så flot... Jeg drømmer også om én. Den står i hvert tilfælde på min To-knit-liste
ReplyDeleteKarina: Du må se at få din drøm gjort til virkelighed. Den er skøn at strikke og skøn at bære. Jeg giver mine varmeste anbefalinger.
ReplyDelete