14 Feb 2012

En biblioteksskat

Det er ikke nogen hemmelighed - jeg elsker vores lokale bibliotek her i Birkerød. Store lyse rum med plads til hvilesofa med Zen-musik i ørerne i den ene ende, og et, af og til, højlydt børnehjørne i den anden. Imellem disse yderpunkter er der selvfølgelig masser af bøger, men også den gamle byrådssal fra før kommunesammenlægningens tid. Her mellem galleri af fortidens borgmestre er der læsesal med hyggelige flydestole, stramme læsepulte  og tidskrifter, blade og aviser af enhver slags.

I en af flydestolene er jeg tit at finde med en kop varm kaffe fra automaten og næsen fordybet i det ugentlige dameblad, månedens have og boligblad. Så får man da virkelig noget for skattekronerne.

Idag rakte tiden dog kun til en stående hurtig gennembladring af bladet for damer. Jeg skulle skynde mig hjem med denne skat.


En helt spritnyindkøbt (kan man sige det?) strikkebog, som dog allerede har givet genlyd af beundring rundt omkring i blogland. Jeg deler denne beundring. 

Lækre billeder - alle i sarte lyse toner - og spændende strik. Specielt har jeg et godt øje til kjolerne og den skuldervisende model. De er da bare for skønne alle tre.



Hvordan tror I kjolerne vil se ud i sommerudgave, strikket i hør/bomuld/silke-agtigt garn?

6 comments:

  1. Det vil se rigtig godt ud :o)
    - og det ser ud til at være en rigtig fin bog jeg straks må bestille her fra mit lokale :o)
    ja, lige der er skattepenge givet rigtig godt ud .. jeg ELSKER også vores bibliotek, og er storkunde :o)
    hilsen Mona

    ReplyDelete
    Replies
    1. Det er bare med at komme afsted. Det er en meget dejlig bog.

      Delete
  2. Åh. Den glæder jeg mig til at se Jane. Om ikke før, så om en måned, når du afleverer den. Jeg står nemlig bag dig i løen, for at få bogen. :-)

    ReplyDelete
    Replies
    1. Du kan jo komme forbi til en snyde-kig, og så skal jeg huske at aflevere til tiden!

      Delete
  3. Hov. Jeg ser lige, at du allerede har afleveret den igen. Var den uinteressant?

    ReplyDelete
    Replies
    1. Der er to bøger i omløb - min står stadig i bibliotekskurven. God fornøjelse til dig.

      Delete