Det lækreste gråmelerede lette uldstof skal omdannes til kjole af eget design i personlige mål. Udbyttet af tilskæringskurset skal omdannes til andet end streger på papir.
Det går stille og roligt fremad. Jeg koncentrerer mig om processen og gør noget som jeg aldrig plejer at gøre - jeg rier. Måske bliver kjolen færdig til næste weekends konfirmation - måske ikke. Håbet er der, men jeg vil ikke stresse.
Kjolen skulle gerne ende med noget, der ligner den på skitsen. Jeg koncentrerer mig og lader vejrtrækningen få frit løb igen. Det er vist det bedste.
Det kræver den tid, det nu engang tager, når man begynder selv at lave mønster og passe til - men en utrolig dejlig proces - mærkeligt, at jeg holdt op med at gøre det og ikke er kommet igang igen :-)
ReplyDeleteKære Randi. Di må da bare igang igen. Det er en god fornemmelse at gøre sig umage og give sig tid. God fornøjelse.
Delete