15 Mar 2011

Fastnacht i Basel

Fastnacht er karneval i Basel - og det er i dag den 14. marts.

Kl. 04:00 slukkes alt lyset i byen og orkestrene (typisk fløjte og trommer) istemmer den samme melodi og går gennem den mørklagte by med lys i lanterner og i masker - og så fortsætter de ellers med at gå ruten, trutte fløjte og banke på trommeskind i taktfaste rytmer mens konfettien flyver om ørene og lægger sig som et tykt lag i gaderne.
Det ville jeg gerne have oplevet; men vi ankom først kl. 21 her til aften. Nogle orkestre gik stadig rundt, men brugte var de, de kære musikanter.



Dragterne og maskerne er der til gengæld ikke noget i vejen med. Hvert orkester har de samme dragter - eller i det mindste det samme tema. Billederne, omend ikke i optimal kvalitet, håber jeg kan give jer et lille indtryk af fantastiske dragter. og flotte masker. Hvis I så forestiller jer en stribe orkestre spille hver deres melodi, så er det næsten som I selv har været her.




God nat og sov godt





No comments:

Post a Comment