9 May 2011

En ommer er fikset

En dejlig weekend fuld af sol, vind og glade fodbolddrenge lakker mod enden. Yngstemanden var på mikrofodboldskole - og moderen var med som støtte og fodboldlegekammerat - et rigtigt godt valg, for så var det meget tydeligt hvem af os der besidder talentet med bolden, og det er så ikke mig. Men vi har hygget os har vi. Yngstemanden er forlængst drattet omkuld og jeg falder snart den samme vej. 

Hvad jeg egentlig vil vise jer, er at min "ommer" er blevet fikset, og resultatet er blevet rigtigt godt, synes jeg. 
Vittige hoveder her i huset har allerede døbt den nye pude i samlingen for "skydeskiven" - og lidt ret har de jo. 


Min version af "skydeskiven" består udelukkende af fastmasker hæklet rundt, rundt og rundt. Forstykket med skiftende farver var sjovest. Bagsiden som er ensfarvet skulle bare overståes, men med en god bog i ørene er det gået raskt derudaf. 


Cool Facts:
Opskrift: Fra bogen "Lær at hækle" af Erica Knight
Garn: Rødt og hvidt garn fra min beholdning af "retrogarn" (superwash uld). Det koksgrå uld/cashmer garn er fra Garnudsalg. 
Hæklenål nr. 3
Forbrug: Koksgrå: ca 150 gr. Rødt og Hvidt hver under 25 g. Rund monteringspude 40cm fra Stof2000 
Lessons Learned: Meget fint garn. Næste gang vil jeg vælge at lægge det dobbelt så der kan hækles med større nål. På den anden side er denne version med en lille nål blevet tæt og meget ren i udtrykket. Puden koster ca. 40,- så totalt begrænsede materialeudgifter for en super trendy og lækker pude. 

Absolut en vinder, som jeg kommer til at lave mange flere af. Jeg kan allerede se, hvordan andre "skydeskiver" kan passe i sofaer rundt omkring hos familie og venner. 

Jeg synes puden er blevet supertjekket - hvad synes du?

7 comments:

  1. Jeg synes den er super fed ;0)

    ReplyDelete
  2. Den er sej, din skive ;))

    Yt

    ReplyDelete
  3. Tak Julie og Yt. Der er overhængende risiko for at der komer flere skiver.

    ReplyDelete
  4. Er helt solgt... sådan en må jeg lære at lave. Min søn går til skydning og ville jo passe perfekt ind til ham. Men kan slet ikke finde ud af, at hækle rundt... endnu :)

    ReplyDelete
  5. Sennepskunst:
    Det er ret nemt sådan and hækle rundt - det kan du sagtens finde ud af. go for it!!

    ReplyDelete
  6. Hvor er den bare blevet god - fantastisk stykke arbejde, især når man tager i betragtning at du måtte pille noget af det op. Jeg har gang i maaaange hækle-projekter, men ingen laver sig færdige for mig :o)

    ReplyDelete
  7. Mega flot pude! Åh hvor ville jeg gerne kunne hækle, så skulle det være mit første projekt :o)

    ReplyDelete