15 Jun 2011

I skal da lige se min Camomille

Takkerne takker af og min (eller mit?) Camomille er færdigstrikket, hæftet, hæklet, vasket og presset.


Skønne rosa, pink og lilla farver i takker og sarte striber. Jeg er godt tilfreds, selvom jeg med valg af garn har fået et lidt grovere sjal/tørklæde, hvor striberne udgøres af farveforskel og ikke af garntykkelse (to-tråde/en-tråds stribe effekt).

Jeg glæder mig til at slynge Camomille om halsen til efteråret eller slå om skuldrene på en kølig sommeraften.

Facts: 
Camomille designet af Helga Isager fra opskriftsamlingen Amimono 2010 (fantastisk bog, hvor flere modeller bejler til projektlisten)
Garn: 80% uld 20% nylon garn fra Netto (175g) og Uld/cashmere fra Garnudsalg (ca 75g)
Pinde: 4½ - knitPro i træ (og de knækkede ikke ;o)

Godt og skidt: Retstrikning hele vejen. Meget nem opskrift. Selv takkerne formerede sig i en jævn rolig strøm.
Næste Camomille skal strikkes med to-tråde/en-tråds stribe effekt, som giver et lettere udtryk. Jeg har allerede besluttet hvilket garn skal indgå næste gang, men der er lige et par andre projekter der har højere prioritet.

5 comments:

  1. Flot med flot på....
    Vi kan godt li´ hende Helga - og hendes mor ikke mindst. Dygtige piger, er de.
    Har forhandlet Mariannes garn for nogle år siden.
    Kh. Lene.

    ReplyDelete
  2. Meget kønt og farverig sjal, farverne er flotte.

    ReplyDelete
  3. Hvor er det blevet fint,
    skønne farver.

    Yt

    ReplyDelete