26 Feb 2012

Søndag morgen

Der er noget skønt over søndag morgen. Ingen aftaler, ingen der skal ud af døren. Der er tid til at trække morgenen i halen, og lade den fylde den tid, den trænger.



Søndag morgen er varm skummet mælk til nybrygget kaffe. Det er blødkogte æg og ristet rugbrød. Det er friske morgenboller, tilpas grove, fyldige og sprøde. . Det er morgenhår og nattøj, grin, smasken og smovsen.
Sådan en morgen har vi haft idag.





Nu står den på arbejde resten af dagen. Der er deadline i morgen klokken 8. Ikke fordi jeg har lyst,  det har jeg slet ikke, ville da meget hellere tilbringe dagen ude i solskinnet eller i selskab med symaskinen.

Nå, slut på overspringshandlinger og igang, Fru Balle. Jeg lover mig selv en løbetur i solen senere i eftermiddag.
Med ønsket om en dejlig søndag, hvad end den måtte indeholde.

No comments:

Post a Comment