Norske sweatre

I den just forgangne påskeferie blev disse trøjer flittigt brugt. Det passer sig godt at få dem luftet i Norges land, hvor de bare er helt perfekte. Samtidig kommer vi til at føle os som en del af flokken - heller ikke så værst.

Begge sweatre er strikket for mindst 10 år siden og de holder sig bare lige så varme, stærke og flotte som da de strøg af pindene.

Min mands sweater har jeg strikket efter et gammelt strikkehæfte fra Gjestal (No 43). Det er model "VALLE". Der kommet ægte norske bånd og spænder i halsen. Trøjen er et hit o Ulden har en uovertruffen evne til at tilpasse sig temperaturen, så man føler sig varm, men ikke for varm, så trøjen bliver flittigt brugt både i trøjens oprindelsesland, men også når vi er i haven eller på skovtur i Danmark.

Min trøje er enklere i mønstret og bortene i kraven og ved håndleddene er strikkede. Opskriften er forsvundet, så jeg kan ikke fortælle dig hvilken model det er. Måske nogle af mine kære norske læsere kan hjælpe mig her.
Trøjen er skøn at krybe i om vinteren og passer "ypperligt" til hyttetur i fjeldet. Så den var selvfølgelig med og blev flittigt brugt i påskeferien.



Garnet købte jeg for LANG tid siden i et af de mange fabriksudsalg, der ligger i Stavanger/Sandnes området. Om det var Sandnes Ullvarefabrik eller en anden husker jeg ikke; men jeg husker at man kunne fylde en pose med gråt garn for 100,-. Det gjorde jeg, og der blev stampet og pakket efter alle kunstens regler. Med garn fra den pose suppleret med hvidt uldgarn har jeg kunnet lave 3 store sweatre. Så stampet det blev der.

Det grå garn er skønt nistret i strukturen, samtidig er der stadig en del lanolin i garnet. Det gør trøjerne dejligt vind og vand afvisende; men også lidt "fårelugtende". Lugten har selvfølgelig fortaget sig over årene, men er stadig at ane.
Af fabriksrøverkøbet er der nu kun kassen tilbage. Meget sigende har den påskrevet: gråt garn - med fårelugt.

PS - Cecilia nummer 2 er færdig. Nu ved jeg faktisk ikke rigtigt hvad jeg skal gå igang med - nogen forslag?