12 Jul 2012

Om at stå på kanten

Vi har stået på kanten længe. Vores tidshorisont har i et halvt år gået til den 11. Juli.
Der er sket meget. Huset er solgt og pakket ned, bilen er solgt, børnene har sagt farvel og på gensyn til gode venner og klasskammerater. Vi har også, på behørig vis sagt farvel til naboer, venner og bekendte og igennem de seneste uger også til familien.
Det sidste har været særligt følelses íntenst. Gode kram er givet og der er fældet en tåre. Det må der være plads til.

Det har været som at stå på kanten og vente på springet. Et spring ud i det ukendte. Et spring som man både gruer sig for og ét man glæder sig til.



Når du læser dette, er vi sprunget. Vi befinder os et sted mellem Paris og Seoul, Korea og efter nogle timers ophold og endnu en ti timers flyvetur skulle vi gerne lande i Sydney. Forhåbentligt på benene og med fornemmelsen af at der faktisk var fast grund at lande på, og at det er godt.

Som I sikkert kan fornemme er det en noget speciel oplevelse. Vi har sendt vores 8 kufferter afsted. Vi har vores elektronik, tandbørste og boarding kort ved hånden. Mens jeg skriver dette, sidder vi SAS Loungen i lufthavnen. Ungerne har fyldt maverne med sodavand og crackers, Thomas og jeg med rejer, laksepaté og hvidvin.
Asger slænger sig i de bløde stole og udbryder begejstret efter den 5. sodavand "Ih, hvor jeg hygger mig!".



Det gør vi - forventningens glæde er ved at indfinde sig. Springet fra kanten føles ikke så skræmmende mere. Vi er klar til et par dage i frit fald (ikke bogstaveligt altså, der skal gerne være stabile vinger der bærer). Jeg giver et pip, når vi er landet igen. Ha' det godt så længe.

9 comments:

  1. Gid I må få en fantastisk rejse og en eventyrlig oplevelse, når først I er landet :)

    ReplyDelete
  2. Jeg ønsker jer en rigtig uforglemmelig og eventyrlig rejse.
    Ja hvem der dog bare turde tage det spring :O)

    Held og lykke

    Kh Randi ♥

    ReplyDelete
  3. Smukt skrevet - sidder med gåsehud og et sug i maven. Det er en spændende rejse I begiver jer på. Der er mange tanker tænkt før I tog beslutningen. Der er drømt mange drømme. Der er mange følelser forbundet ved at skulle sige farvel til det kendte - og sige velkomment til noget nyt. Jeg er sikker på at I favner det hele. At der er plads til alle følelserne.

    ReplyDelete
  4. I er bare så seje og modige ;)
    I gør det vi andre nøjes med at drømme om.
    Alt muligt held og lykke på rejsen,
    og med det "nye" liv på den anden side.

    Yt

    ReplyDelete
  5. Hvor jeg ønsker for jer, at I landet på fast grund - det gør i selvfølgelig. Det bliver alletiders oplevelse, I skal igang med. Oplevelser for livet.
    Jeg glæder mig til at følge jeres hverdag på "den anden side"

    ReplyDelete
  6. Det må være en helt speciel følelse at sige farvel, når man ved, det vil vare rigtig længe, før man ses igen - når disse afskedsknus er overstået og lufthavnen indtaget, så har jeg en fornemmelse af, hvordan forventningens glæde må begynde at indfinde sig.
    Velvidende, at du først læser dette om lang tid, vil jeg ønske jer en god rejse og håber at vi får lov at følge dit liv "der ude" her på bloggen.

    ReplyDelete
  7. hej Jane
    Uhh - hvor bliver det altså spændende. Det er næsten ikke til at sætte sig ind i for vi andre (læs undertegnede) hjemmefødinge hvordan det er at flytte til den anden ende af jordkloden.
    Heldigvis lever vi i en tidsalder hvor afstandende er korte, og hvor det stadig er muligt at holde kontakt til familie og venner via internet, skype og hvad ellers der findes. Men alligevel er det et stort spring ud af comfortzonen.
    Men der venter både hus og job, og I skal nok lande på benene er jeg sikker på. Det bliver rigtig spændende - også at følge her på bloggen. :o)
    hilsen Mona

    ReplyDelete
  8. Åh Jane, både misundelses-følelser og godt-det-ikke-er-mig-følelser kan mærkes her hos mig. Jeg synes det er så spændende, det I har "gang" i. Og jeg ved også at det bliver en kæmpe oplevelse og et eventyr I altid vil tænke tilbage på - det SKAL gøres. Alle skulle gøre det.
    Jeg tog springet dengang alene for 18 år siden og flyttede til USA og bosatte mig i tre år. (Da jeg var tre år tog mine forældre springet og tog to år i Afrika) Mange genkendelige følelser kommer til overfladen når jeg læser dit indlæg. Jeg er på den anden side, har været afsted....men tænker tit på de skønne oplevelser og værdier jeg fik med fra den gang. Glæder mig til at følge jeres rejse.

    ReplyDelete