8 Sept 2012

Greetings from the Northern Hemisphere

Postkassen er et hemmeligt skattekammer. Hver dag gemmende på en ny skat som med spænding skal udforskes. Sådan har det børnene det, og de slås nærmest om at løfte låget på den lille metalboks.

Ofte bliver de så gevaldigt skuffede over at der kun er kedelige voksenbreve med voksensnak. Jeg har det som dem. Spændingen, der som oftest afløses af skuffelse.
Denne dag holdt spændingen sig.



En brun pakke, med mit navn skrevet med fed sort tusch og 128,- i frimærker. En hilsen fra den nordlige halvkugle - en hilsen hjemmefra.



Min kære veninde Anette har betænkt mig med sådan en guldklump. En strikke/hækle bibel som indflytterhilsen her i det nye land. En bibel med anvisninger på alskens teknikker og mønstre. Tiltrængte vejledninger i den ædle monteringskunst. Mine sammensyninger i strik er stadig ubehælpsomt grimme og uprofessionelle, men med vejledningerne ved hånden, er der håb, selv for mig.



Et overflødighedshorn af strikke og hækle mønstre. Hvad siger for eksempel til de hæklede bølger nedenfor - til tæppe, gæstehåndklæde eller en lille pude måske. Jeg synes det er fantastisk fint.
Bogen er blevet strøget og gennembladret mange gange, hver gang med en kærlig tanke til giveren.


Tusind tak, Anette. Tak for tanken og besværet med forsendelse. Jeg føler mig beæret og meget taknemmelig. 

My dear friend Anette has sent me this wonderful book, all the way from Denmark to our front door in Sydney. The true bible for a Danish knitter/crocheter. A book stuffed with techniques and patterns and what come in very handy for me is a thorough guidance for how to finish off the garment beautifully. This is the piece of information I guess will be tremendous value. 
A heartfelt thank you is sent across the Globe. I feel honored and very grateful. Thank you so much, Anette.

3 comments:

  1. hej Jane
    Den bog kan jeg godt forstå du er glad for.
    Jeg har selv investeret i den samme bog, og synes som du, at det er en guldgrube af gode fif og vejledninger.
    Og så er du ikke den eneste, hvis sammensyninger ikke er perfekte. (hurra for rundpinden).
    Det ER nu noget andet at få rigtig post hjemmefra !
    hilsen Mona

    ReplyDelete
    Replies
    1. Hej Mona
      Måske jeg skulle overveje et monteringskursus for at få det helt på plads. Starter dog med bogen.

      Delete
  2. Jeg mindes da jeg boede i USA. Da var min favoritmand postmanden. Det var før e-mail var "opfundet" - og man skrev rigtige breve. Jeg elskede hver dag, når han kom - var der mon post? Jeg fik mange breve hjemmefra. Jeg skrev også mange breve den anden vej. Der er noget "magisk" over pakker og brev, som dumper ind i postkassen.
    Jeg håber at du får fornøjelse af din nye strikkebog. Montering er en stor del af det strikkede - og det skal gøres ordentligt. Jeg mestrer heller ikke monteringskunster godt - jeg nupper nemlig gerne de modeller, som ikke skal monteres.

    ReplyDelete