Petrol blå nuancer i babyfløjl og strikstof, tilsat et lækkert stykke bomuld med lidt lilla og lyseblå pallietter. Denne bunke er tiltænkt bukser/nederdel, tunika og en lang let striktrøje. Der bliver nok også lidt til mindstemanden og datteren.
I denne bunke har vi så et grønt/lilla/gråt tema. Det mønstrede stof, som næsten kunne bevæge sig i retro retning er tyndt bomuld. Det skal gerne blive til en rummelig tunika. Af det grå stof (let ruet poplin-agtig med lidt stræk) er der nok til både bukser og jakke.
Stofferne er vaskede og klar til den videre bearbejdning. Men nu er det sådan at jeg er væsentlig bedre til at købe stof end til at få det omsat til beklædning. Jeg siger ikke hvor meget jeg har liggende på lager i den store kommode i gangen; men lad os nu se, weekenden er kun lige begyndt og lysten til at producere er der i hvert fald.
Stofferne er købt i min favoritstofbutik "Englestof", Usserød Kongevej 10A i Hørsholm.
En lille butik, fyldt til bristepunktet med lækre stoffer og garner. Derudover er Gitte (stofdamen) en oplevelse i sig selv. Energisk og smittende. Hendes (og de andre damers) brændende engagement er fantastisk inspirerende og jeg går altid opløftet hjem derfra, ofte stoffer som denne gang; og ALTID med inspiration og lyst til at tage hjem og få gang i symaskinen.
Butikken tilbyder sykurser i et intenst lille lokale ovenpå butikken. Jeg har endnu ikke selv deltaget på et hold; men jeg har oplevet den smittende atmosfære af skaberglæde og set mange af holdenes kreationer. Ved hver sæsonovergang (slut Januar og August) holder butikken udsalg. Jeg nåede det lige på falderebet og kunne få alle herlighederne til halv pris - se det er noget mit jyde-gen holder af.
Er du i nærheden, så tag endelig et tit indenfor.
Nyd fredag aften - og weekenden. Er det da ikke bare fantastisk!!!!!
Det er altså dejligt at købe nyt.... Og jeg tænker, at bare jeg får brugt det hen ad vejen, så er det jo også ok. Har en del på lager:-) Det skal nok blive brugt... KH Christina.
ReplyDeleteHej Chritstina.
ReplyDeleteTak for din hilsen. Ja, det er den halve fornøjelse at købe og forestille sig alle de lækkerier, det skal blive til. Denne gang ER jeg gået igang, og en jakke tager form.