Showing posts with label Genbrugsfund. Show all posts
Showing posts with label Genbrugsfund. Show all posts

15 Jun 2012

Kurve

Når man rejser til Australien er der flere ting, man ikke må have med. De er fuldstændig paniske over at få jordrester ind. Derfor har vi vasket alle vores sko og støvler, og inden containeren pakkes spuler vi enkelte egenede krukker og vores cykler.

En anden ting, der ikke kan gå med er kurvemateriale. Ærgeligt at jeg ikke kan få alle mine hyggelige kurve med. De er nøge udvalgte, nogle har jeg selv udvalgt andre har jeg fået foræret.
De fleste  er nu tømte og nogle er kommet i pension hos venner og familie. Andre er sat til salg.


Disse 4 lækre  kurve (33x43x15) kan du få fingre i. Vi brugte dem i vores puslebord, og da det ikke længere var aktuelt, kom de på børneværelser og har huset barbieting, legoklodser og tegnegraj. 

Jeg kan lige se dem i et krearum et sted. Fyldt med garn, stof og andet krea grej. De passer perfekt ind i en roel med 30 cm dybe hylder eller ypperligt under et sy/klippebord. 


De kan blive dine for den minimale sum af 120,- (og lidt porto hvis de skal sendes). 

Læg en kommentar og send mig en besked med din adresse til jane@ballenet.dk, hvis du er interesseret. 

Nyd resterne af dagen. 

6 Jun 2012

Noget af interesse?

Et par bøger i den indre og sjælelige genre. Jeg har ikke brug for dem mere måske det er noget for dig.





Læg en kommentar og send adressen til jane@ballenet.dk og jeg smider dem i posten.

Det samme gælder mønstre på tøj til før skole børn og fastelavnskostumer (det gør vel ikke noget at være i god tid). Det er små kits med billede, mønster og sybeskrivelse. Du slipper for resten af bladet og det er lige til at putte i kuvert og sende afsted.





Lidt hurtig ved havelågen skal du nu være. Den 9. juni (på lørdag) overgår bøger og mønstre til de evige affaldsmarker.

3 May 2012

Ah- fyraften

Dejligt at komme hjem i solen.
Af med Business outfit og på med shorts og bare tæer. Terrassen, et koldt glas vand og en rosa pind venter.

Ps nederdel og skjorte er et par af mine yndlings genbrugsfund.

For dælen, det er godt at være til.

25 Apr 2012

Et par genbrugsfund

Når jeg kommer forbi en genbrugsbutik skal jeg liiiige støvsuge butikken for fristelser.
Det er der ofte og i dag ingen undtagelse. Disse herligheder fristede mig over evne.

En tunika sag i let cowboy stof med sort broderi. Jeg pønser på tilføjelser som let elastik i taljen og lidt ekstra broderi i sommerlige farver.


Herlighed nummer 2 er denne lækkerhed fra By Groth. Let stof i smukke grå nuancer og med et par kække limegrønne knapper. Fundet i sektionen for "ungt og skævt". Med den overskrift er jeg jo straks opmærksom. Et godt bud på kjolen til en kommende konfirmation.



Butiksbesøg var egentlig ikke en del af planerne for dagen, men når nu en tandlægetid maser sig på (troede det var på torsdag) må planerne ændres. Det blev nu en OK ændring.

20 Dec 2011

En cykel skifter hænder

For to år siden havde nissen en cykel med til Asger. Den har kørt mange ture og er nu afløst af en større model.


 I projektørlysets skær blev den vasket og pudset, så den er præsentabel og måske bliver valgt som en julegave til en anden lille dreng.


Asger tænker så bare på på, hvad pengene skal bruges til. Idéerne står i kø.

4 Sept 2011

Oprydningssalg

Jeg har ryddet op i klædeskabene. Af en eller anden mærkelig grund er de blevet propfyldt med tøj, samtidig med at jeg ikke har noget at tage på !!!

En jakke/frakke/trøje og en hjemmestrikket trøje sætter jeg til salg her i bazaaren - absolut gode sager til fornuftige priser.

Trøjen har jeg strikket i Silke Tweet i en smuk dybgrå - næsten sort farve, med multifarvede nister.  Let, varm og behagelig og super flot med rundt bærestykke, læderknapper og krave. Desværre er den blevet for stor til mig. Den kan blive din for 250,-




Den anden Goddie er denne uldjakke/frakke/trøje fra Lysgaard. Skønne hæklede detaljer på krave og ved lommerne. Størrelse M ca. str 40. God pasform og flot silhuet. Lige til at smyge sig i, når efteråret for alvor banker på døren.
Prisen for denne skønhed er 300,-

Skriv en kommentar eller send en email til jane@ballenet.dk hvis du er interesseret.

23 Aug 2011

En bagdelsdame

Når jeg nu var skubbet ud i det mere specielle tøj, var der ikke langt til at denne nederdel også kom med i feriegarderoben fra Frankrig.

Smukke røde farver med mørkeblå afslutning, mega blomster broderi og røde zig-zag stikninger mellem forstykkets to dele.


Indlæggets overskrift henviser til bagsiden af nederdelen, hvor denne dame holder øje bagud, og sikrer at jeg ikke bakker ind i noget.



Nu går jeg og overvejer om nederdelen (fra LULU H - Paris) kan indgå i arbejdsgarderoben. Jeg tror det.
Skoene er et genbrugsfund til 49,- De har aldrig været i brug, men hos mig kommer de med i business outfittet.

Jeg er godt tilfreds.

22 May 2011

Jeg har gjort et scoop

.. eller nærmere nogle stykker, synes jeg selv.

I den lokale genbrugsbutik var der i går ½pris på hele butikken. Den købte jeg dog ikke; men se lige hvad Fru Balle hjembragte for den nette sum af 245,-

2 x tunika - mørk petrol og hvid med skønnne detaljer. Grå skjortekjole, "slangebælte" som bare skal have 7 ekstra huller ;o) og en skøn nøddebrun taske! (endnu én, jeg ved det).
Mesteren bag denne foto-shoot er Astrid, min datter på 8 år. Hun sprang glad til da jeg bad hende om at være fotograf, og hun gik op i det med liv og sjæl. Om modellen helt fulgte hendes instruktioner skal være usagt, om ikke andet er det skønne køb og en skøn stund med datteren. 

Jeg føler mig heldig - må du gøre det samme. 

3 May 2011

Markedsdag i Sognegården

I weekenden var vi til markedsdag i sognegården i Birkerød.

 
Datteren synger i børnekoret og mens vi sidder med varm kaffe og festligt pyntede stykker lagkage på tallerkenen nyder vi deres smukke stemmer som synger sange om en solsikke der skal kigge væk, fordi de lige tager en pære fra naboens pæretræ. 

Markedsdagen bød udover musiske indslag og det imponerende kaffebord, på loppemarked, amerikansk lotteri, med et imponerende antal fornuftige gevinster doneret af lokale butikker, fiskedam til de små og kunstlotteri, hvor gevinsten er doneret af stenskulptør Bent Madsen, som tilfældigvis også er vores nabo. Tjek lige hans hjemmeside. Han forstår at give sten udtryksfulde og satin bløde former.

Vi støttede selvfølgelig det hele. Mange gevinster blev det ikke til, men drengene vandt et pragt eksemplar af en lyserød klapvogn. Grinene ville ingen ende tage hos de fodboldfanatiske drenge, som nu vrider deres hjerner for at finde en passende ny gevinstmodtager.
På loppemarkedet forelskede jeg mig pladask for denne taske i skønt dybtbrunt kraftigst skind og tydelige lyse syninger, der giver et let råt udtryk. For sølle 30,- blev den min. Jeg kan lige se den med enten pc-en eller strikketøj som indhold.


Overskuddet fra markedsdagen går til "læger uden grænser". Tænk jer, godt 36.000 blev det til!!
En fantastisk formiddag - åbne, smilende, hjælpsomme mennesker i alle aldre - skøn stemning og så indsamling til et godt formål.
En absolut mindeværdig dag.

20 Mar 2011

Bytte og Genbrugsfund

Se da lige hvad jeg hapsede i den lokale genbrugsbutik!! Det er ikke min sædvanlige stil udi stoffer; men påvirkningen fra blogland og stærk, og da dette stykke stof lå i rodekassen og lyste mod mig, måtte det med hjem til samlingen. Neonpink, orange og limegrøn i skøn forening og så til den formidable sum af 10,-


Udover at gå en tur i gågaden indeholder en normal lørdag besøg på biblioteket. Tænk i dag var det "bytte håndarbejde dag" hvor man kan lægge det håndarbejde der bare ikke kommer videre og tage det der måtte inspirere. Stoffer, halvfærdige strikketrøjer, mønstre og bladudklip lå der og fristede.
Endnu et par skatte kom i kurven hjem.

Flere stykker stof bla denne herlighed som helt sikkert har været et gardin foran et vindue eller en hylde.



Jeg har broderigarn og stof liggende i kreaskufferne, og i bunken af bladudklip lå flere originale retro broderimønstre. Ægte autentiske retro fra 60' - 70'er blade. Se bare disse skønheder.




Hvad bytte og genbrugsfundene skal bruges til har jeg ikke bestemt mig for endnu - nogle ideér?

Aftenen byder på familie film fra sofaen, og et par pinde eller to. Hyg jer derude.