A present

It's very seldom I get mail. Real hand carried snail mail, but today I found a brown soft package in the mailbox, and the package was addressed to me.

It's a birthday present from my dear friend, Anette in Denmark. A long way to get here, but it didn't take me long to unwrap the paper to discover what was inside.

6 balls of the most lovely baby pink Ponty Kidopale. How lovely is that? Such a beautiful present. The thought, the card, the wrapping, the mailing. Everything done for me. I'm very grateful and touched by the gift and I send a heartfelt THANK YOU. 

It may soon be time to do yet another Cecilia. It's been a while now, or maybe you have other ideas? - let me know.

Det er meget sjældebt jeg får post. Sådan rigtig håndbåren post, men idag fandt jeg en dejlig blød brun pakke i postkassen, og pakken var til mig. 

Det er en fødselsdagsgave fra min kære veninden Anette i Danmark. Pakken har været længe undervejs, men det tog ikke mig mange minutter at flå papiret af og afsløre indholdet. 

6 nøgler Ponty Kidopale i den skønneste gammel rosa farve. Lige en farve til mig og hvilken smuk gave. Tanken, kortet, indpakningen, frimærker og køen på posthuset er gjort for at glæde mig. Jeg er  taknemmelig og rørt. En gave der varmer sjæl og hjerte. TUSIND TAK, Anette. 

Hvad garnet skal bruges til er endnu ikke bestemt. Min første tanke er: "Det er da ved at være længe siden jeg strikkede den sidste Cecilia, måske jeg skal strikke en ny?" Eller måske du har et forslag? Så hører jeg det gerne. 

At gramse uld

Weekenden i Nordjylland bød udover et fantastisk blogtræf på et ikke mindre mindeværdigt besøg hos Garnudsalg.dk. Hele weekenden havde Kenneth og Liselotte slået dørene op til webshoppens lager. Det var vi mange der benyttede os af.

En lille kortege kørte de 5 km fra Lones blogtræf og gramsede os vej gennem bunker af skønt uldduftende uld, fedt bomuld (garn spundet af gamle cowboybukser), sommer bomuld/silke/hør og det blødeste bløde silke (i blanding med havtang!). Efter nogen indre parlementering, og kyndige sparringskommentarer fra Unikarina, Karina, landede beslutningen på disse dejligheder udi gråt uld.

Hvis jeg skal være helt ærlig ved jeg faktisk ikke præcist, hvad hverken garn eller farve hedder (en anelse pinligt), men det er uld, og det er cashmere og det er de smukkeste grå farver.
Lige som jeg ønskede mig. Så er alt andet lige meget.

Øvelse gør mester

Så er jeg blevet den glade ejer af mit helt eget krydsnøgle apparat.

Regnede med at det var til låns, men nu er det altså blevet en fast del af mit strikke/garn udstyr.

Straks kaster jeg mig over en cone af smuk lys pistacie købt hos Garnufsalg i den spæde start.
Rundt og rundt går det og de vundne nøgler ser mere og mere rigtige ud for hvert nøgle der smutter af apparatet.
Det er sjovt og øvelse gør mester.

Nøglerne vejes og der noteres detaljer. Detaljenotering smitter til de andre rester. Jeg frydes over at der nu er kontrol over denne del af lageret.

Næste spørgsmål er så, hvad resterne skal omdannes til. De små portioner kan blive små sjaler/tørklæder. Pistacien kalder på et større projekt. Jeg tænker noget cardigan værk. Hvad tænker du?

Overspringshandlingen kan ikke trækkes længere og jeg må videre med mere "seriøse" gøremål. Nyd eftermiddagen derude.