A present

It's very seldom I get mail. Real hand carried snail mail, but today I found a brown soft package in the mailbox, and the package was addressed to me.

It's a birthday present from my dear friend, Anette in Denmark. A long way to get here, but it didn't take me long to unwrap the paper to discover what was inside.

6 balls of the most lovely baby pink Ponty Kidopale. How lovely is that? Such a beautiful present. The thought, the card, the wrapping, the mailing. Everything done for me. I'm very grateful and touched by the gift and I send a heartfelt THANK YOU. 

It may soon be time to do yet another Cecilia. It's been a while now, or maybe you have other ideas? - let me know.

Det er meget sjældebt jeg får post. Sådan rigtig håndbåren post, men idag fandt jeg en dejlig blød brun pakke i postkassen, og pakken var til mig. 

Det er en fødselsdagsgave fra min kære veninden Anette i Danmark. Pakken har været længe undervejs, men det tog ikke mig mange minutter at flå papiret af og afsløre indholdet. 

6 nøgler Ponty Kidopale i den skønneste gammel rosa farve. Lige en farve til mig og hvilken smuk gave. Tanken, kortet, indpakningen, frimærker og køen på posthuset er gjort for at glæde mig. Jeg er  taknemmelig og rørt. En gave der varmer sjæl og hjerte. TUSIND TAK, Anette. 

Hvad garnet skal bruges til er endnu ikke bestemt. Min første tanke er: "Det er da ved at være længe siden jeg strikkede den sidste Cecilia, måske jeg skal strikke en ny?" Eller måske du har et forslag? Så hører jeg det gerne. 

Greetings from the Northern Hemisphere

Postkassen er et hemmeligt skattekammer. Hver dag gemmende på en ny skat som med spænding skal udforskes. Sådan har det børnene det, og de slås nærmest om at løfte låget på den lille metalboks.

Ofte bliver de så gevaldigt skuffede over at der kun er kedelige voksenbreve med voksensnak. Jeg har det som dem. Spændingen, der som oftest afløses af skuffelse.
Denne dag holdt spændingen sig.



En brun pakke, med mit navn skrevet med fed sort tusch og 128,- i frimærker. En hilsen fra den nordlige halvkugle - en hilsen hjemmefra.



Min kære veninde Anette har betænkt mig med sådan en guldklump. En strikke/hækle bibel som indflytterhilsen her i det nye land. En bibel med anvisninger på alskens teknikker og mønstre. Tiltrængte vejledninger i den ædle monteringskunst. Mine sammensyninger i strik er stadig ubehælpsomt grimme og uprofessionelle, men med vejledningerne ved hånden, er der håb, selv for mig.



Et overflødighedshorn af strikke og hækle mønstre. Hvad siger for eksempel til de hæklede bølger nedenfor - til tæppe, gæstehåndklæde eller en lille pude måske. Jeg synes det er fantastisk fint.
Bogen er blevet strøget og gennembladret mange gange, hver gang med en kærlig tanke til giveren.

Tusind tak, Anette. Tak for tanken og besværet med forsendelse. Jeg føler mig beæret og meget taknemmelig. 

My dear friend Anette has sent me this wonderful book, all the way from Denmark to our front door in Sydney. The true bible for a Danish knitter/crocheter. A book stuffed with techniques and patterns and what come in very handy for me is a thorough guidance for how to finish off the garment beautifully. This is the piece of information I guess will be tremendous value. 
A heartfelt thank you is sent across the Globe. I feel honored and very grateful. Thank you so much, Anette.

Afsløring af en hemmelighed

Jeg har lavet hemmeligheder.  Til min Søster, som tak for lån af hytten, både for ophold i Påsken i år og alle de tidligere gange, hvor vi har nydt udsigten, freden og roen.

Min favoritpostion, når vi er der, er på terrassen. Med strikketøj i hænderne, lydbog i ørerne og kaffe/te på kanden; men det er træls, at den bliver så hurtig kold.

Altså må der varmere til. Én til kaffen og én til tekanden.



Begge  i sort hør med limegrønt for, og pyntet med enkle cirkler i grå uld, grønt broderi, små pybte bånd i siden, og tryk med Mormors klodser. En dejlig tanke at lidt af vores Mormor er med i hytten.

Kortet er pyntet med en håndfuld maskemarkører - til en sand strikkesøster.

Velkommen til en ny uge.

Dagen derpå

Søndag er dagen derpå.
I går genlød huset og terassen af glade stemmer og duftede af grillpølser, pilsnere og salatbar. Vi sagde farvel og på gensyn til venner og familie. 90 voksne og børn havde valgt at gengælde på  hilsnen.

Der var folk overalt! Børnene holdt picnic på garagetaget og ellers blev hver en trappesten og siddeegnet plads udnyttet til rumpeunderstøtning. Top hyggeligt med så mange mennesker og kun en anelse udfordret, da aftenens grå skyer ikke længere kunne holde tæt og åbnede sluserne - lige da fodboldglade drenge og piger havde taget turen til boldbanen. De kom hjem som druknede mus. Der var trængsel i bryggerset med håndklæder og lånetrøjer.

Et lille kig på gavebordet. Bøger om Australien, uundværlige danske lækkerier, Dannebrog og dansk julepynt - og ikke mindst kort med søde ord.

Én af gaverne er jeg specielt glad for. Den oser af Danmark og så er den hjemmelavet fra en kær venindes hånd.

Ungerne har allerede kastet deres kærlighed på denne lille grønne fyr, som skal holde øje med æggekogningen i køkkenet Down Under.



En fantastisk uformel aften med snak og latter mellem gode venner. Vemodigt at skulle sige farvel, men nu er det gjort med manér, og vi har et dejligt minde at tage med os videre.

I dag er tempoet lavt - som i meget lavt. Resterne af karamelpapir og drinksglas er fjernet, krummer er støvsuget og vi flader ud i sofaen. I dag holder vi fast i normalitetet. I morgen går det løs - sidste uge i huset - på næste mandag bliver det pakket ned.

Søndagsnydning til alle!

At lave så lidt som muligt

Underligt nok føles denne dag som en dagen derpå. Som om der var brug for en rekreationsdag ovenpå 4 fridage. Noget af en selvmodsigelse, men sådan har det været i dag.

Jeg har endnu en fridag og jeg har lavet så lidt som muligt. Ikke meget andet en strikke på Vanadium med Harry Hole "Frelseren" i ørerne og solen i ansigtet. 

Nåh jo, og så er der sket noget med Vilma. En dejlig vest som jeg strikkede for nogle måneder siden. Den er  aldrig rigtig kommet i brug. Den er lidt for lille til mig og for stor til Astrid, så nu har jeg bestemt mig at forære den væk til én, som forhåbentlig bedre kan passe den, og én som vil sætte pris på et godt stykke strik.
Jeg håber hun bliver glad

Begavet

Se da lige hvad søde " Livet som Sådan" Lene forærede mig ved sidste weekends blogtræf i Ålborg.

Den skønneste samling træhuse med glade farver på taget.

Lysende og  smilende står de der i køkkenets vindueskarm og sender god karma om gode blog-bekendtskaber ud til grøntsager, kaffe og hvad køkkenet ellers byder på.  

Tusind tak, Lene. Jeg sender lige en Cyberkrammer!

Rigtig god lørdag til jer alle.