19 Mar 2012

Weekendens tilholdssted

Jeg fik jo en ret så skøn julegave af min familie. En gave som jeg får glæde af nu og sikkert mere og mere som tiden går.

Lørdag og søndag har jeg tilbragt her mellem symaskiner, garn og møsterpapir til den tredje og sidste gang tilskæring. Vi har arbejdet med hvordan indsnit kan flyttes i det uendelige, hvordan vi kaverede mest kunstfærdige ærmer. Tænk bare på alle de vidunderlige af slagsen, serien "Lykke" giver inspiration til.

Endelig har vi lavet vores personlige grundmønster til en kjole. Et mønster som tager hensyn til fortrin og bagtrin, så det bliver et stykke tøj, der bare sidder, som den skal.

I dag har jeg været mønsterkonstruktør og lavet mit helt eget mønster efter egen tegning!!

Totalt fedt. Jeg bliver helt høj. To skønne dage i kreativitetens tegn. To dage hvor det kun handlede om tøj, stof, farver, stil, snit, mønstre og syteknik. Alt sammen under kyndig vejledning af Karen. I sig selv et energi bundt og en eksplosion udi farver og hjemmegjorte snit.

Kurset holdes oven på butikken "Englestof". Den mindste og skønneste stofbutik, beliggende Usserød Kongevej 10, i Hørsholm. Altid er der fristende guf på hylderne og altid går man derfra med et nyt godt råd i bagagen og fyldt op med energi og inspiration.
En varm og uforbeholden anbefaling herfra af både butik og kursus.

Kig ind hvis du kommer forbi.

Kjolen, ja den skal du nok få at se. Indtil nu foreligger den kun i papir.

4 comments:

  1. Hvor lyder det spændende og jeg glæder mig til at se din kjole. Jeg kender godt butikken. Køber indimellem lidt garn der og får altid god betjening :)

    ReplyDelete
    Replies
    1. Jeg glæder mig også til at komme igang med kjolen. Der er bare lige noget arbejde noget, som skal klares først. Ja, lækkert garn får pigerne i Englestof også presset ind ideers lille hyggelige butik. Glæder mig at du deler min positive anbefaling.

      Delete
  2. Det ser så hyggeligt ud og hvor fantastisk at kunne komme på et weekendkursus i tilskæring. Jeg har selv tilbage i 80'erne, taget et kursus i tilskæring, det foregik som almindelig aftensskole, et sted, hvor man også kunne gå om dagen og tage en fuld uddannelse - det var bare en god oplevelse - jeg har ikke tegnet mønstre og syet tøj i ca. 15 år, så jeg kunne såmænd godt bruge sådan et weekndkursus, men det findes ikke lige her i området, så måske jeg skulle finde mine gamle mapper frem igen - dine billeder giver i alle tilfælde stor lyst til det :-))

    ReplyDelete
    Replies
    1. Kære Randi.
      Godt du bliver inspireret. Det er bare at finde mapperne frem og komme igang.

      Delete