My never ending dress project

Every Friday I think "This weekend I will enjoy the company of my sewing machine, and finally make an end to the never ending dress project". All ambitions and good intentions are there to make it happen, but somehow I end up Sunday night thinking, where did the weekend go, and didn't I get to play with the sewing machine.

I've promised myself that no project can be initiated before my dress is final and done. The zip has taken up a few weekends to sew, unpick, sew, unpick and sew again.

Finally I decided to change to an invisible zip instead, and that made the difference. The zip is finally finished and I've moved on to the sleeves.

The design I made a year ago included fairly deep pleats at the shoulder. Now I am not so sure that's the way forward - and the dress stranded again.

My promise of not starting up a new project is actually a bit frustrating. The dress with its complications limits my creativity, and I just have to get it finished. Any good advice on how to make it over the finish line?
Any encouragement or advice is highly appreciated.

Tuesday was encouraging in itself, hope your's are too.

Hver Fredag tænker jeg "Denne weekend skal der sys!!". Jeg glæder mig og har alle de bedste intentioner, men oftest sidder jeg søndag aften og tænker over hvor weekenden dog blev af. Det blev da ikke til den mindste smule leg med symaskinen. 

Den seneste weekend gik ligeså, og det endda selvom fodboldforpligtelserne var aflyste på grund af regn og vi derved fik en ekstra lang lørdag til egen disposition. Lørdagen gik nu til noget andet hyggeligt som bla indeholdt nye negle og nyt hår til børnene. 

Nok om det og tilbage til syningen. Jeg har en kjole, som jeg designede for over et år siden. En kjole som jeg har glædet mig til at lave og ikke mindst til at bære, for den er lavet lige præcist til mig. 

Den har ligget ufærdig i projekt kassen i LANG tid og hver weekend tænker jeg, at den skal nusses om og gøres færdig. Lynlåsen er blevet nusset og det op til adskillige gange. Sy i, pille op, sy, pille op og sy igen. Først da jeg skiftede den grove lynlås ud med en usynlig gik det bedre, og kjolen kan nu lukkes med en meget fin isyet usynlig lynlås. Så langt så godt. 

Så er det ærmenes tur. Da jeg designede kjolen, der for over over et år siden, tænkte jeg at der gerne måtte være lidt fylde i ærmerne, så jeg valgte et par forholdsvist dybe læg ved skuldrene. Tænkte at det kunne løfte skulderen, og give lidt kant. Det gør det så ikke. Effekten er mere som pludder og alt for meget ærme.!! og så er kjolen strandet igen. 

Samtidig har jeg lovet mig selv, at jeg ikke vil begynde på andet før min kjole er færdig. Den beslutning ridder mig efterhånden som en mare, og sætter faktisk kreativiteten på våge blus. Måske beslutningen er medvirkende faktor til at symaskinen så sjældent bliver motioneret. 
Nå, men jeg VIL blive færdig - næste weekend måske!!

Hvis nogen sidder derude med det mest fantastiske og opmuntrende råd til hvordan jeg kommer i mål, er jeg lutter øren. 

Tirsdagen kom nu fint i mål, håber din gør det samme.