Mandagshymne

Det er mandag. En ny uge tager form. Den er startet godt. Børnene vinker glade, når de går til skole og børnehave og siger: "Vi ses på fredag!!" og giver de skønneste krammere. Heldigvis nogle stærke og robuste børn som også har fundet rytmen i deres mor's "rejse-arbejds-liv".

Mandagen med forventning om hvad der skal udrettes i løbet af ugen, og energien til at gøre det - efter at være gået i seng i går kl. 19:30. Da først nerverne efter den sindsoprivende spændende VM finale havde lagt sig til hvile igen, var jeg fuldstændig udkørt og sprang beredvilligt til, da yngstemanden ville puttes.

Symaskinen er blevet luftet. Det er blevet til et par småting:

• Nederdelen har fået foer - petroleumsfarvet - og nu fungerer den meget bedre.
• Ny strikke indpakning. Svampestof, rødt foer, lædersnørre afstluttet med et par træperler. En snørrepose til at huse garn og strikketøj. Kan så hænge på fly-sædets krog, eller stå på gulvet, og garnet løber lige så fint ud gennem snørrelukningen. Så risikerer jeg ikke igen at garnnøglet ender nede på række 33!

 

• De sidste par puder til samlingen i sofaen. Den velkendte med svampene og så en sidste kreation, hvor der er kommet en diskret limegrøn broderi "stikning" i det grafiske mønster. Stof er fra hhv Stof og Stil og fra Ikea. 

• Slutteligt har jeg hjulpet Astrid med at lave tæpper til bamserne. Pigetæppet blev færdigt. Farverne til drengetæppet er valgt, og venter på at blive lavet færdigt til krealysten vender tilbage. (Jeg har hjulpet med at sy hjerterne på). 

Jeg nærede også store forhåbninger om at min jakke skulle blive færdig; men håndboldkampen var ganske enkelt for spændende så, strikketøjet måtte lægges til side. Jeg ved ikke, måske strikker jeg enormt langsomt, eller også er det bare et sent mønster at strikke. Jeg vælger at tro på det sidste . Tålmodighed er en dyd. Jeg forsøger at opretholde den; men det er svært. 

Nå, men kufferten er pakket og jeg er klar til at tage afsted. Vi "blogges" ved.