7 Sept 2011

Tyskland, en tirsdag aften i september

Aachen, Tyskland. Her henlægges et par arbejdsdage hver uge (næsten). Jeg begynder at kende byen. Har fundet en god løberute med bakker i grønt landskab. Jeg har fundet favoritrestaurenterne - i dag var det sushi, der tilfredstillede sulten.

Her er blæsende, koldt og regnfyldt. For koldt til de bukser der ligger i kufferten, så et par nye med ben i fuld længde er indkøbt. Det samme er sort sytråd og nåle, for der er rigeligt længde.

Med nål og tråd er jeg krøbet indendørs, alt er arrangeret så det kan blive en hyggelig aften på hotelværelset.
Kaffe og lidt mundgodt ved hånden, fodboldlandskamp i lyd over computeren (2-0 ved pausen, Godt gået Danmark!!), og når bukserne er klaret, er det tid til endnu mere Kaffe.
Sorry - kunne ikke få vendt billedet den rigtige vej.
Masker og de første cm på Kaffe nummer 2 sidder på pindene. Bundfarven er som sidst - dyb antracit grå - men "kaffebønnerne" holdes denne gang i grønne og gråbrune farver.
Det bliver til en gave - til Jul. Hvem modtageren bliver skal selvfølgelig ikke afsløres før om godt 3 måneder.

Tirsdagsnydning til dig.

No comments:

Post a Comment