15 Jul 2013

1 year

Another anniversary this weekend is our 1 year anniversary in Australia.

July 13, 2012 7.10am we landed at Sydney Airport. Tired after a 30 hour flight and very excited and a bit nervous about about our new life on the other site of the World.

Leaving our previous life in terms of our house, family and friends, we were suddenly all alone, and at the initial starting point of our new adventures. It was a time of mixed emotions. the thrill of all the new, but also a bit nervous and anxious of the same.


Everything was new, the smells, the sounds, the trees, the colors, the people, everything. To be honest I cried every night for the first week. It was so COLD, I was here all alone, I was overwhelmed by all uncertainties, unsure whether this move would ever be a success - or our biggest mistake. 

One year down the line. it is a success. The children have settled amazingly well, have got new friends, and speak a wonderful English. We've established our everyday life, with house, jobs, soccer, lunch boxes and laundry. Not at all different from the daily life we had in Denmark.
What is different though, is that the sun shines every day, and even on a cloudy day, the daylight is bright, and not grey as the majority of days back up north. The light indeed positively effects the mood. People here smile when speaking, a genuine smile because they love life. Of course we all have troublesome and scrappy days, but in general the tone is much more light, content and happy compared to what we used to.



A year ago, when waiting at the lounge in Copenhagen I wrote a post about standing on the edge waiting to take the first step into the unknown. A lot of thoughts that are interesting to look back on.

We did it. We made this transformation a success. We've met awesome people and made good friends. We enjoy the relaxed outdoor way of living. We breath taken by the spectacular nature and amazed by the variety and size of this wonderful country.

Of course we miss friends and family, and the pain of not being able to participate in family feasts is devastating, but with the help of digital media and Skype, we actually still feel to be part of (some what)  and aware of what goes on in the lives back home.
It's been an eventful year, the busiest ever, the most challenging, but standing here on the other side also the most eventful and developing year, that we has as persons have grown by.
We're ready for the next year(s).



I denne weekend har vi også fejret vores første år i Australien. 
Den 13, Juli kl. 7.10 om morgenen, landede vi i Sydney Airport. Trætte var vi, men også spændte og en anelse nervøse for hvordan det dog skal gå os, her i dette nye land, næsten så langt hjemmefra, som vi kunne komme. 

Alting er nyt. Lyde, dufte, lys, planter og fugle, varer i supermarkedet, ALT er nyt og det kræver energi for hver lille ting vi får ordnet: Bank konto, mobiltelefoner, medicare kort (sygesikring) - i nævnte rækkefølge, ellers går det galt. 
Den første uge, græd jeg når jeg kom i seng. Der var så KOLDT. Jeg frøs og jeg var bare alt for langt hjemmefra usikker på om dette nogen sinde vil blive en succes - eller det kommer til at vise sig at være os største misforståelse. 



Vi klarede det. Vi er på den anden side og vi har det godt. Børnene har klaret det hele fantastisk. De taler hjemmevant på engelsk med en svag Australsk accent. De klarer sig supergodt i skolen, de har fået nye venner, og de har fået fritidsinteresser som passer dem. Vores hverdag med Hus  bil, job, fodbold, vasketøj og madpakker er for længst faldet på plads. Den er ikke noget særligt anderledes end den hverdag vi havde i Danmark. Her har vi bare solen, som det daglige energi boost, og om man vil det eller ej, så har det altså positiv virkning på både energi og humør. 

Vi har mødt nogle fantastiske mennesker, åbne og varme, ægte interesseret i at høre om vores baggrund, ægte interesseret i at hjælpe med information og kontakter, og i det hele taget bare befriende ligetil.

I går, lørdag havde vi besøg af en af vores nye vennefamilier, og på spørgsmålet om hvad der har gjort det største indtryk i dette første år. For miger det, Australierne og deres åbenhed, interesse for andre mennesker og deres ligefremhed som har gjort det største indtryk. Det er ubeskriveligt befriende, at selvom der er udfordringer har jeg ikke oplevet, den der offer mentalitet, som jeg har set før. Det er lige ud ad landevejen, og selv med udfordringer taler australierne (i hvert fald dem vi er stødt på) med et smil om munden.



For et år siden, da vi sad i SAS laungen i Københavns Lufthavn skrev jeg om at stå på kanten  Det var i sandhed som at stå på kanten, nervøs for at skulle tage det næste skridt, et skridt ud i det ukendte. 

Vi klarede det og det er en success. Vi har mødt fantastiske mennesker og vi har fået nye gode venner. Vi nyder det afslappede udendørs liv. Vi bjergtages af den smukke natur og imponeres (til det uvirkelige) over dette lands enorme størrelse. 
Selvfølgelig savner vi venner og familie. Vi ER langt væk, og det er da smertende at måtte melde afbud til familiebegivenheder. Selvom det ikke kan måle sig med at være personligt tilstede, giver de digitale medier og Skype os mulighed for stadig at holde kontakten hjem til. Vi føler at vi på en måde stadig er en del af det, og vi har haft og får glæden ved at få familie på besøg. 

Det har været et begivenhedsrigt og meget travlt år. Det mest vanvittige år i vores liv, men vi er alle vokset med udfordringerne og står her på et-års dagen stærkere som mennesker og som familie. 

Vi er klar til et år mere. 

12 comments:

  1. Er der virkelig gået et år, det er da helt utroligt, som tiden går :0)

    ReplyDelete
  2. Min første tanke var som lykkes.
    Er der gået et år siden i drog afsted.
    Dejligt i og jeres børn er faldet godt til.
    Hvor længe skal I være afsted ?

    Held og lykke i det næste år ;)

    Yt.

    ReplyDelete
  3. Det er utroligt at der allerede er gået et år. Men den er dejligt at læse, at I alle er super glade for det

    ReplyDelete
  4. Hvor er det skønt, at det går jer så godt; det må da være vildt spændende at prøve at bo 'down under'.

    ReplyDelete
  5. Et forsinket tillykke med bryllupsdagen.

    Dejligt at høre, I har været glade for det første år og er klar til det næste - det er fornøjelse at få lov at følge dig og din familie.

    ReplyDelete
  6. Hold op, er der allerede gået et år? Det er jo vildt!

    Når det er sagt, er det skønt at I er glade og gerne tager et år mere :)

    ReplyDelete
  7. hej Jane. Ingen tvivl om at det må være udfordrende sådan at skifte verdensdel :o)
    Men hvor må det være spændende for jer - og hvor er det spændende for vi andre også, når vi via bloggen kan følge livet 'down under'.
    Tak for den fine toilettaske og bogmærket, jeg fandt i min postkasse idag :o) (er lige hjemme at checke post).
    En dejlig overraskelse :oD , som jeg er rigtig glad for.
    - og som du slet ikke havde behøvet :o)
    Jeg glæder mig til at vise dem frem, når jeg har kablet med til at overføre billeder :o/ (netforbindelsen i sommerhuset er næsten ikke eksisterende denne sommer, så det er begrænset hvad jeg kan blogge/skrive derfra).
    hilsen Mona

    ReplyDelete
  8. Som alle de andre også skriver så er dette år forsvundet uden at man lige opdagede det, men jeg er glad for at høre at I er faldet godt til Down under, jeg læser din blog med stor interesse, når man hænger fast i Danmark er det lidt som at være der selv. Vi overvejede for en del år siden at flytte til USA, men der var et stort "barn" der stod for at skulle starte i gymnasiet og så fik vi at vide at når hun blev 18 år ville hun blive sendt tilbage, så vi blev i Danmark, men hun er nu i gang med sin uddannelse på RUC i international humaniora og sigter efter at komme til USA og færdiggøre sin kandidatgrad indenfor administration og politik, så der skal lige skaffes nogen legater. Hilsen Susanne

    ReplyDelete
  9. Hei Jane, Tillykke med jubileet - det er allerede blitt et år siden dere reiste, jeg synes det er gått fort. Sett utenfra virker det som det har gått som hånd i hanske med å komme inn i en ny tilværelse down under. Men så tror jeg også at Australia kanskje er et av de mest velkommende landene jeg vet om. Folk virker så hyggelige og easy-going er mitt inntrykk. Vi gleder oss veldig allerede til turen om et halvt års tid, masse spennende å glede seg til. Det er så kjekt å følge med på bloggen din, får et veldig godt inntrykk av hvordan det er å være ny i et nytt land. :) Snakkes!
    Klem fra Lone

    ReplyDelete
  10. Tusind tak for jeres søde hilsner allesammen. Dem er jeg meget glad for. Det er ligesom det, der gør det at blogge endnu sjovere og meningsfyldt.

    Violykke: Ja, vi kan heller ikke forstå hvor tiden er blevet af.
    Kludemutter: Vi er her på permanent basis, så vi har ikke nogen bagkant, der siger om og hvornår vi skal hjem til Danmark.
    Merete: Vi har det godt - over al forventning godt faktisk.
    Lydert: Det overraskende er at vores hverdag ligner så meget den vi havde i Danmark, så for at vi faktisk mærker at vi er Down Under skal vi sørge for at vi også oplever nogle af de fantastiske steder dette kæmpe land har at byde på.
    Merete: Tak, og Tak. Det er en fornøjelse at have dig på den anden side af skærmen.
    Pernille: Tiden flyver når man har det sjovt.
    Mona: Jeg er glad for at gaven er kommet frem i god behold. Endnu en gang tusind tak for bogen, som jeg dog stadig har tilgode at læse.
    Susanne: Tusind tak for din kommentar. Dejligt at du har lyst til følge med på vores eventyr. Det er jo aldrig for sent at tage afsted. Hvis lysten er der, kan I da tage et par år i USA sammen med datteren. Uanset hvad, bliver det en stor oplevelse for hende at opleve en anden kultur.
    Lone: Kære Søster - tusind tak for din kommentar. Du har ret, Ausralierne er fantastiske til at modtage nye mennesker. Hele samfundet er jo bygget op omkring tilflyttere fra alverdens lande. Ret fascinerende at se, hvordan der er lykkedes, og hvor meget Australierne værdsætter forskelligheder.
    Vi glæder os meget til at få jeres besøg.

    ReplyDelete
  11. Wow, I really enjoyed reading your post. As someone who's moved a lot, both as a child and as an adult, I could related all too well to what you were saying. I'm originally Canadian but was raised partly in Brazil and just moved to Gothenburg, Sweden, a couple of months ago.

    It's funny that you mention reading your thoughts you wrote while waiting for your flight. I wrote a similar email to myself as I was waiting for my own flight earlier this spring. It will be interesting to go back to that a couple years down the line. You are reminding me that I really must make an effort and write more. This becomes so important down the line.

    ReplyDelete
    Replies
    1. Hi Adrienne. Thank you for passing by my bazaar. I've followed and enjoyed your blog for a while. How do you find Gothenburg and Sweden? I'm sure you'll have a great time. Just wait to Christmas and everything will burst into beautiful and delightful preparations for the big feast (but maybe you know this from Canada already). That'a one of the things I miss here, is the winter Christmas and all the nice crafts and foods we made during December.

      It will be interesting to read you email in half or a years time, when everything has settled, and you're on the other site of any uncertainties of the massive change of moving to another part of the World. Enjoy!

      Delete